endurance & passion

Forfatter: ultrarun.dk (Side 43 af 47)

6 timers løb i Albertslund

Albertslunds Løb & Triathlon står bag årets Copenhagen 6 hours i morgen (lørdag). Hele 146 deltagere er tilmeldt enten marathon eller 6 timers distancen. Det er flot.

Blandt løberne er Ole Karlsen og Charley Prødel fra Ultralandsholdets 100 km. De plejer at give hinanden kamp til stregen. Om de er blandt dem, som løber længest i morgen tør jeg ikke spå om. Det er feltet simpelthen for stort til – er det ikke fedt?

Jeg kommer ikke til at følge løbet live på nogen måde i morgen 🙁 Men så er det jo godt, at man kan se resultaterne her efterfølgende.

 

500 km nonstop

Man behøver ikke at skulle ”over there” for at det skal være ”bigger”. I Norge arbejdes der i øjeblikket på et 500 km nonstop løb! Så hvis man ikke ved, hvad man skal bruge pinsen til i 2012, så er der en mulighed for at bruge et par dage i det norske. Skriv dig på interesselisten, hvis du bare ikke kan lade være. Leon Skriver Hansen har allerede sat sig på listen, men han har også nogle gode erfaringer fra Danmarks Turen 2011.

Løbet starter i Trondheim og man slutter på det legendariske Bislett Stadion i Oslo. Spændende – og hvilken natur man kommer igennem. For snart en del år siden cyklede jeg ”Den store styrkeprøve”, hvor start- og målby var de samme. Fantastisk tur 🙂 Fristende med en tilmelding, men det bliver ikke med mig i 2012!

Et løberliv uden skader

Udsagnet lyder næsten for godt til at være sandt. Det kunne være en reklame for nye løbesko. Det er det ikke, men derimod overskriften for ”posemanden” Claus Rasmussens seminar i pose-running.

Med ”forventninger” om mirakler drog jeg i dag mod Brønshøj for at lære at løbe. Det skulle man mene, at jeg allerede kunne – men sandheden er nok, at jeg har glemt at løbe naturligt. Det er faktisk et par år siden, at jeg bestemte mig for at for kigget min løbestil efter i sømmene. Men pga. af problemer i mine achillessener har projektet været lagt på hylden. Så nu skal det være!

Gennem dagen blev der set på lidt teori omkring barfodsløb (som ikke nødvendigvis skal løbes i bare tæer). Men heldigvis var der masser af praktiske øvelser i den nærliggende Brønshøjpark. Her blev der luftet fødder i den herlige efterårssol.

En dag fuld af inspiration og masser af input. Nu er der kun hårdt arbejde tilbage J Jeg glæder mig til projektet og et løberliv uden skader. Desværre ser det ud til, at ”sko-parken” skal udskiftes til noget mere minimalt.

Spartathlon – efterklang

Årets udgave af Spartathlon levede op til rygtet som et af verdens hårdeste ultraløb. Omkring 50% af løberne gennemførte indenfor tidsrammen på 36 timer. Et gennemsnit som de danske løbere sagtens kunne løbe op til med 4 gennemførte ud af 7 startende. Flot.

Ivan Cudin genvandt Spartathlon med en tid på 22H56M. Hollandske Jan Lantink satte et hårdt tempo fra start. Det så ud som om, at øvrige løbere skulle rystes fra start. Lantink holdt til halvt ind i løbet, så var han smadret af sin egen taktik.

Herefter lagde Ivan Cudin bare afstand til forfølgerne. Hvilket betød, at Cudin kom i mål med en margin på 1½ time ned til japanske Yuji Sakai på andenpladsen. ½ time efter igen, kom tyske Michael Vanicek. Vanicek leverede et disciplineret løb, hvor han bare stille og roligt åd løberne foran ham (Er ellers en meget sympatisk mand). Længe så det ud som Markus Thalmann skulle blande sig i den endelige top tre. Det holdt ikke helt hjem, og Thalmann endte på 8. plads i 27H39M.

Lars Dørum fra Norge blev bedste nordiske løber med en 12. plads i 27H44M. I år blev topresultaterne præget af tyskere og japanere.

Hurtigste dansker var Bjarne R Jensen i 34H24 og placering 76, med Henrik Schriver under ½ minut efter og plads 77. Fint, ikke noget med at give ved dørene. Keld Jørgensen kom ind som nr. 79, blot yderligere 1 minut efter.

Anne-Marie Rossen gennemførte i 35H20M og placering 117 over all. Ud af 13 kvinder, kom Anne-Marie som nr. 10. Bedst blev ungarske Szilvia Lubics i 29H06M, 2’er slovenske Ruth Pogornik Res i 32H16M og engelske Mimi Andersson i 32H32M.

Endnu en gang tillykke med resultaterne. Jeg håber, at alle danskere kan nyde de næste par døgn i Athen. Ikke mindst den store gallafest mandag aften. Husk at få spist hjemmefra – det trækker lidt ud inden serveringen.

Spartathlon 2011

Så går starten til årets Spartathlon – kl. 7.00 lokal græsk tid, når de solens første stråler rammer Akropolis ( >bip< , der rejste de små hår i nakken sig – fed oplevelse). Se starten i 2010 her.

Eventyret kan begynde. ”Der var en gang 7 danske løbere (Per Hjort stiller ikke op), som skulle gå så grueligt meget igennem. De vidste alle, at kun nogle af dem ville klare den lange tur. Og de håbede alle, at det var netop dem, som kunne krones med olivenkransen”.

Jeg er ikke speciel god til at fortælle eventyr, og virkeligheden ender mange gange med at være mere dramatisk end selv den bedste historie. Og når man nu ikke selv kan være en del af historien, så er det bare med at følge med på skærmen.

Blandt sidste års ”top-3-stjerner”, er den italienske vinder Ivan Cudin til start. Ivan Cudin melder dog, at han ikke er 100% klar til strabadserne. Det kan være et spil, men lige meget hvad, så må han regnes blandt favoritterne. Hollandske Jan Lantink (2’er i 2010) er klar. Mon ikke han jagter en revanche. Østrigske Markus Thalmann som siden starten af 00’erne har været med til at dominere løbet stiller også til start. Han har rutinen, men mon ikke alderen er ved indhente ham i forhold til en topplacering?

Det samme gælder hos kvinderne for japanske Kimie Noto, som nærmer sig de 60 år. Men så står der minimum en håndfuld andre japanere på spring til at tage podiepladserne. Dette år har jeg ellers haft fidus til amerikanske Jamie Donaldson, men hun har desværre trukket sig. Så fidusen går til Anne-Marie Rossen i stedet 🙂 (Hvis man strækker sig efter stjernerne, er der en chance for at nå månen).

Om et lille døgn er den næste vinder fundet. Der vil blive hyldest i både Sparta og Athen. Men alle, som kommer gennem de 246 km indenfor 36 timer vil stå tilbage som vindere.

Kom så!

Som et lille sidesprojekt har den legendariske Yannis Kouros løbet fra Athen og til Sparta og retur igen i denne uge. Formålet var at være et forbillede for sine landsmænd i denne svære tid. Med hårdt arbejde kommer man langt (Jeg er ikke sikker på, at 500 km kan gøre det)! Efter 24 timer og 13 minutter var Yannis Kouros kommet til Sparta – i sidste års løb, ville det have rakt til en 3. plads!

Yannis Kouros har løbsrekorden på 20 timer og 25 minutter. Der er sået en del tvivl om det virkelig har kunne lade sig gøre. Jeg ved det ikke 🙂 Men man kan også lade tvivlen komme superløberen til gode, og så bare bøje sig i støvet.

 

Afrejse Spartathlon

Så er det store rejsedag i dag. Det gælder i hvert tilfælde for de mange, som skal deltage i årets Spartathlon. 8 danskere drager af sted mod Athen, for på fredag at starte på legendariske 246 km fra Athen til Sparta.

At grækerne har valgt at bruge dagen på en generalstrejke, er selvfølgelig ikke optimalt i forhold til løbet. Men der er vist forståelse for, at deltagelsen i løbet er en relativ lille udfordring i forhold til de store udfordringer Grækenland står overfor. Løbsarrangørerne har dog allerede planlagt shuttlebus fra lufthavnen til hotellet, så deltagerne skal nok komme frem 🙂 Så noget er der styr på!

I den danske gruppe er der flere, som tidligere har prøvet kræfter med de 246 km. To danskere har været over 200 km i år på 24 timer – det er ikke i sig selv en garanti for at komme igennem! Ved DM i juni løb Bjarne R Jensen203 km og blev 3’er og Anne-Marie Rossen løb 205 km og blev 2’er i hver deres klasser. Spændende at se, hvor hurtigt de kommer til Sparta.

Nu er Spartathlon et løb, hvor kun cirka en tredjedel kommer frem, så gennemførelsen kommer før tiden.

Odder Ultra 2011

Odder Atletik har i dag afholdt 50 og 100 km løb i dette smukke efterårsvejr. Løbet blev vundet af Steen Karlsen med Michael S K Mortensen små 2 minutter efter. Close race – Michael S K Mortensen havde ellers ligget i spidsen af løbet til der manglede 5 km!

Resultater fra Odder Atletik:

100 km

  1. Steen Karlsen, 9:54:00
  2. Michael S K Mortensen. 9:55:44
  3. Knud Erik Pederen, 10:24:09
  4. Stephan Grabow, 10:52:08
50 km
  1. Martin Rask Pedersen, 3:47:46
  2. Poul B Thomsen, 3:58:29
  3. Vagn Kirkelund, 4:35:50
  4. Henning Boldsen, 5:21:49

 

 

100 Miles Mors 2011

På lørdag er der EM / VM på 100 km i Holland. Her hjemme skal der løbes 100 miles på Mors. Endnu en weekend med masser af ultraløb.

Med udsigt til temperaturer på mellem 14 og 20 grader, og med kun lidt vind, er der noget nær optimale rammer for et godt løb på Mors.

Storfavoritrollen må tilfalde ungarske Attila Vozár; som har vundet løbet i både 2009 og 2010. Det først år Attila Vozár vandt, var det i en tid på 13H28! Jeg tror, at der er lagt op til en gentagelse.

Hos kvinderne er der på papiret en oplagt vinder i italienske Monica Casiraghi. Monica Casiraghi er flere gange medaljetager ved VM på 24 timer, samt tidligere verdensmester på 100 km. Et kæmpe scoop, at Monica Casiraghi møder op på Mors. Skal en af de danske piger drille lidt, så tror jeg, at Anne-Dorthe Mahato er det bedste bud. Anne-Dorthe har haft en fantastisk sæson i år med to danske mesterskaber på hhv. 100 km og 24 timer.

Hep hep…

 

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑