endurance & passion

Tag: 24 timer (Side 10 af 13)

Forhåndsudtagelse til VM 24H

Henover weekenden har jeg været i dialog med de sidste emner til ultralandsholdet på 24 timer. Der er nu forhåndsudtaget følgende løbere:

Kvinder: Anne Marie Rossen, Tina Andersen, Helle Andersen og Mette Pilgaard.

Alle kvinder har tidligere været udtaget til internationale mesterskaber.

Herrer: Ole Karlsen, Thomas Steenberg-Hansen, Bjarne R Larsen, René Koch Larsen, Vagn Kirkelund, Niels Høg Henriksen, Bruno Batsberg, Lars Skytte Christoffersen og Carsten Eriksen.

Hos herrerne bliver der debut til Niels og Bruno (efter flotte resultater i Aarhus). Ole og Carsten har tidligere repræsenteret Danmark på 100 km, men får nu debut på 24 timer.

Ovennævnte er en bruttotrup. Opstår der skader eller lignende, så kan den endelige trup blive mindre.

 

 

Andelskassen Indoor Run 24 Hours

Tivoli Friheden har åbnet en vinterforlystelse i NRGi Arena i denne weekend. Man har fået nogle duuller til at stå for aktiviteten. Forlystelsen er vist en slags karrusel, hvor en omgang er på hele 251 meter. Det unikke er, at man selv kan bestemme hastigheden. Og der mulighed for indløse turpas til 6, 12 og 24 timer. Der er jo basis for en åbenlys succes.

Starten gik kl. 10 og over 80 personer er tilmeldt Andelkassen Indoor Run 24 Hours. Selvom influenzaen har gjort indhug på antallet af startende, er det ret flot at så mange stiller op.

Løbet har tiltrukket ultraløbere fra hele Nordeuropa. Jeg er personligt spændt på, hvad norske Per Audun Heskestad kan løbe. Per har tidligere 226 km i 2011, så han bør regnes blandt favoritterne til at vinde løbet.

Der er også en del løbere fra ultralandsholdet til stede i Aarhus (Dejligt at se). Jeg forventer dog ikke, at de vil ud og præge løbet i markant grad. For flere af dem skal løbet bruges som forberedelse til andre udfordringer senere på året. Håber, at alle kan holde sig skadefri.

Der kommer dog ikke til at mangle fart i feltet. Jeg ved, at der er en del, som gerne vil ud og vise, at de kan løbe længere end 200 km på et døgn. Jeg håber, at de hver og en lykkes med deres projekt.

Live resultater her.

Masser af gode ben i Aarhus det kommende døgn.

Bislett 24H 2012

Så er løberne sat i gang til 24 timers centrifugering under siddepladserne på Bislett stadion. De godt 500 meter er elsket og hadet – men at arrangementet plejer at kører kan der ikke røres ved.

Tidligere har Bislett 24H tiltrukket mange danskere løbere – i år er det kun May-Britt Hansen og Jacob Vestergaard som repræsentere de danske farver. Held og lykke til dem – håber, at de må nå deres mål og om ikke andet, så have et dejligt løb.

For første gang bliver der afholdt Norske Mesterskaber – de ses også af deltagerlisten, hvor de fleste stærke norske løbere er til start. Blandt de norske herrer bliver der virkelig hård kamp – jeg vil nødigt komme med et bud. Der er også lagt op til en hård kamp mellem kvinderne, men her er mit bud, at vinderen bliver svensk eller måske engelsk.

Løbet kan følges live her eller på web-tv.

Jeg har gode oplevelser fra Bislett 24H både som løber og support – jeg er faktisk godt misundelig over, ikke at være til stede i Oslo.

I stedet skal jeg til koncert med Spleen United – de har lavet et godt bud på en ultraløbssang. Spleen United er bekendt med ultrasporten, idet de tidligere har holdt et par 24 timers koncerter.

[youtube]http://youtu.be/o3C6ZFeNXkU?hd=1[/youtube]

Held og lykke til alle gode ultra-venner i Oslo denne weekend.

Send en hilsen til løberne på: Twitter: Hastag #Bislett24 eller SMS +4748496699

 

 

Hvad er det med løbebånd…?

som gør, at man vil løbe et helt døgn på dem?

I dag starter Anne-Marie Rossen op på 24 timers pinsler på et løbebånd. Anne-Marie har en personlig rekord på godt 205 km, så hun ved jo alt om, hvad så mange kilometer gør ved kroppen og hovedet.

I marts satte Leon Skriver Hansen dansk rekord med over 204 km på løbebånd. En stor præstation, men ikke noget Leon kunne anbefale overfor andre (Han sidder jo også med rekorden 😉 ). Mange vil mene, at det er monotont at løbe rundt på en bane på 1-2 km. En ting er sikkert, det bliver ikke mere inspirende at stå på samme sted gennem et helt.

Verdensrekorden for kvinder er efter sigende omkring 247 km sat af ungarnske Edit Bercés tilbage 2004. Anne-Marie har ingen planer om at sætte ny verdensrekord. Planen er, at følge den “normale procedure”, dvs., at veksle mellem løb og gang – en metode, som Anne-Marie har lavet flotte resultater med. Da der mig bekendt ikke er en dansk rekord for kvinder, så ligger den jo lige for – men, det er altså lidt off-season for Anne-Marie i øjeblikket. Topresultaterne skal først komme om et halvt år.

Bliver det for kedeligt, kan man jo bare få tiden til at gå på denne måde:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=dTAAsCNK7RA&feature=player_detailpage[/youtube]…

 

 

VM 24H i Katowice, Polen – lørdag / søndag

Med start kl. 12 var der mulighed for at sove længe endnu en dag – for dem som kunne! Jeg synes dog, at det er rart at sidde og hygge lidt med morgenmaden, så jeg var tidligt i kantinen. Der er bare en fed stemning blandt folk sådan en morgen.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=z8o-7y2xuBY[/youtube]

Kl. 10 var der afgang med bussen til parken, hvor løbet skulle afholdes. Det til trods for skaderne, så har vi valgt at stille alle 13 løbere på startlinien. VM er noget særligt, og man kan ligeså godt nyde det mest muligt.

Ambitionerne inden start er, at alle skal løbe op til deres bedste og så lige et par km mere. Absolut realistisk, men også forventeligt – det er et mesterskab. Frederik Lassen føler sig i super form. Hans forsøg på at løbe 240 km er ambitiøst, men så absolut også realistisk. Til sidst har vi en ambition om, at der skal laves ny dansk rekord for kvinderne. Det er selvfølgelig utopi at tro, at alle vil kunne løbe op til deres bedste. I teorien er det ikke svært at løbe 200 km – det kræver bare en gennemsnitsfart på 8,3 km/t og at man flytter sine fødder mindst 200.000 gange. Hvis det i praksis var så nemt, så var der sikkert nogle flere, som gjorde det.

Starten gik kl. 12. Amerikanske Mike Morton gik meget hurtigt ud. Normalt plejer japanerne nok at skulle sætte sig på løbet fra start – det skete ikke. Det hurtige udgangstempo påvirkede overhovedet ikke vores løbere. Der blev løbet meget disciplineret efter de aftaler, som var lavet. Det var så godt!

Ruten på ca. 1.500 m føltes hård for løberne, som timerne skred fremad. Tydeligvis også noget som prægede favoritterne. Hos kvinderne måtte italienske Monica Casiraghi, franske Anne-Cécile Fontaine og japanske Mami Kudo – alle verdensklasseløbere – trækker sig fra kampen om podiet i dette års mesterskab.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=QHUNDEM70rs[/youtube]

Hos herrerne løb den japanske verdensmester Shingo Inoue 30 km under vanlig standard. Og efter 17½ time måtte den italienske superløber Ivan Cudin trække sig ud af løbet.

Vores danske hold gik desværre heller ikke ramt forbi. Mange havde succes længe, men et 24 timers løb varer jo et døgn. Positivt var det, at alle gav det bedste de havde på dagen.

Resultater herrer:

  1. Thomas Steenberg-Hansen, 215,641 km – personlig rekord
  2. Frederik Lassen, 210,085 km
  3. Bjarne R Larsen, 177,838 km
  4. Mathias Jørgensen, 154,470 km
  5. Leon Skriver Hansen, 142,111 km
  6. René Koch Larsen, 138,219 km
  7. Vagn Kirkelund, 109,811 km

Resultater kvinder:

  1. Anne Marie Geisler Andersen, 209,300 km – personlig rekord
  2. Anne-Marie Rossen, 187,953 km
  3. Annedorthe Mahato, 183,570 km
  4. Kitt Andersen, 161,690 km
  5. Tina Andersen, 140,569 km
  6. Helle Andersson, 70,543 km

Kvinderne (1-3) satte ny dansk rekord for hold, så rekorden nu lyder på 580,823 km. Super.

Kigger man kun på km-resultaterne, så ser det måske ikke ud af meget. Og ja, det kunne sagtens have været bedre. Km-resultaterne er i sidste dem, som man bliver belønnet for, så det er meget vigtige. For mig at det dog også vigtigt at se på processen på vej mod resultaterne. Sidste lørdag/søndag løb løberne deres optimale – nogen løb også efter noget virkeligt stort – og samtidigt crewet bakkede 100% op. Endnu en gang tak til alle.

At der i mine øjne blev løbet med alt, betyder ikke, at der ikke ske forbedringer. Så nu når en blanding af eufori og skuffelse har lagt sig, så bliver det tid til at kigge frem mod VM i Steenbergen, Holland næste. Muligvis en kliché, men det er i modgang, at man udvikler sig. Så vi står rimeligt til næste år 😉

Det virkede ikke som om, at ruten var speciel hård for løbets vinder amerikanske Mike Morton, som løb 277,543 km! Hos kvinderne vandt tjekkiske Michaela Dimitriadu med 244,232 km.

VM 24H i Katowice, Polen – fredag

Morgenmad i kantinen – en speciel oplevelse. Ikke på grund af maden! Er man til masser af hvidt brød med skinke og ost, så var det ok. Som optakt til et ultraløb, så var det et noget tyndt udvalg.

Fredag formiddag havde vi vores første fælles. Hjemmefra vidste jeg, at det ville blive en travl dag for mig. Når man er mange løbere samlet, så kan det hurtigt ende med, at man skal overgå hinanden i målsætningen for sit løb. Eller i det mindste lade sig rive lidt med af stemningen. Jeg havde derfor en plan om, at få en individuel samtale med hver af løberne omkring deres mål og forventning til løbet. Alle have en realistisk forventning til løbet i forhold til tidligere præstationer. Nu skulle det bare omsættes til virkelighed. Ultraløb er nemt på papiret og på sidelinien!

Vi stillede op med 13 løbere, men allerede inden vi tog af sted til Polen vidste vi, at to løbere ikke kunne løbe op til deres bedste. Vagn og Helle var begge løbet ind i skader efter den endelige tilmelding var afsendt til arrangørerne. Vagn døjede med en lyskenskade og Helle havde fået konstateret et træthedsbrud i foden. Begge havde dog valgt at bruge weekenden sammen med resten af ultralandsholdet, når nu rejsen alligevel var bestilt. Så reelt set var 5 kvinder og 6 herrer klar til konkurrencen dagen efter.

Inden åbningsceremonien var der lige et par møder, som klares. Et teknisk møde, som altid trækker opmærksomhed. Dels på grund af detaljer omkring selve løbet samt for at være unødigt ineffektivt. Surt, når jeg hellere ville bruge tiden sammen med løberne og crewet. Midt under mødet kommer Yannis Kouros forbi – han mente helt bestemt, at der skulle tæpper på i alle svingene, ellers ville det blive for farligt. Hmm… 24 timers løb; nu med komfort!

Åbningsceremonien var overraskende kort. Normalt har den slags arrangementer en tendens til at trække en hale af mere eller mindre officielle personer fra værtsbyen, som alle lige skal holde en lille tale. Det var der ikke meget af denne gang. Super, for løberne skulle stå op under hele ceremonien. Til gengæld var der en underholdning. En lille sag svingede sig i ”gardinerne” – ikke så dårligt 😉

Pasta Partyet efter åbningen var en lidt rodet omgang – vi vandt buffetkrigen om at komme først fadene. Men pasta til stående buffet – det er ikke en succes. Det var ikke længe, at vi blev. Der skulle stadig styr på crewet, og løberne skulle have en tilbagemelding fra teknisk møde. Dejligt, at jeg havde et par rutinerede piger (Karina og Bente) med, som fik skik på mødeplan, indkøb af fællesting mm i crewet.

Vi skulle bare sove én gang til, så…

VM 24H i Katowice, Polen – torsdag

Så er det allerede to dage siden, at jeg kom hjem fra VM i 24. Jeg glæder mig til at dele mine oplevelser med interesserede.

Vi stillede med det største hold nogensinde:

Kvinderne: Tina Andersen, Helle Andersson, Anne Marie Geisler Andersen, Annedorthe Mahato, Anne-Marie Rossen og Kitt Andersen.

Herrerne: Vagn Kirkelund, Mathias Jørgensen, René Koch Larsen, Frederik Lassen, Leon Skriver Hansen, Thomas Steenberg-Hansen og Bjarne R Larsen.

En del af holdet mødtes jeg med i Kastrup Lufthavn torsdag formiddag. Det skulle vise sig ikke at blive helt nemt at komme til Katowice. På vej ind i toget kom der en sms med besked om, at vores fly var blevet aflyst. Ved nærmere undersøgelse viste det sig ”heldigvis”, at vi var ombooket til et andet fly til Polen. Konsekvensen var, at vi nu skulle lande i Wroclaw og kunne se frem til ekstra 200 km i bus! Hele idéen med at flyve til Katowice gik ligesom lidt af fløjten. Vi så dog positivt på chikanen. Alle rigtige sportsstjerner har vel prøvet bøvl med transporten, når de skulle til Østeuropa, ikke?

Inden vi kunne komme ind til vores ”nye” fly, blev vi mødt med yderligere en forhindring. Kort før security checket blev vi stoppet af tre politibetjente. Først tror man jo næsten, at de er ude efter en autograf. Det var de IKKE! De antog os for at være aktivister… så vi måtte pænt vise billet og pas og et par af os røg i den sorte bog. Da vi forklarede, at vi var på vej VM i 24 timers løb, fik vi lov til at smutte. Tilbage stod tre mere eller mindre måbende betjente.

I CPH Airport mødte vi de øvrige nordiske ultralandshold. Så konkurrenterne blev kigget ud med det samme – og ellers var der bare hyggeligt gensyn. Fedt at kunne mødes som konkurrenter på den måde. Når finnerne, nordmændene og svenskerne skulle samme vej som os, så havde de heller ingen fordele – så ingen undskyldninger der.

Efter en begivenhedsløs bustur ankom vi endelig til Katowice. Som de fleste andre nationer skulle vi indlogeres på AWF Hotel *. Man fristes til at sige selvfølgelig var der ikke styr på værelserne, men vi fik rykket lidt rundt på folk, så der blev en seng til alle.

Den resterende del af holdet ankom til hotellet i løbet af aftenen – endelig var vores hold samlet. En super fornemmelse J

Forventningen sitrede hos folk. Ikke alle havde lige let ved at sove.

Off to Poland

Så er det afgang til VM i Polen.

I løbet af formiddagen mødes jeg med en del af løberne i Kastrup Lufthavn, de resterende løbere møder jeg i Katowice i løbet af dagen.

Der er spænding på selvom jeg ikke skal ned og løbe – men jeg glæder mig, som en lille dreng til juleaften. Det er så fedt at opleve, når mennesker som har trænet længe lykkes med deres projekt. Og måske man kan hjælpe en lille smule undervejs.

På papiret kommer vi hjem med en ny dansk (tre-mands)holdrekord for kvinder. Den gamle rekord er på cirka 539 km. Men et er teori noget andet er praktisk.

Herrerne får nok lidt svære ved at lave rekord, idet er på omkring 671 km. Men måske et par af gutterne har ekstra skud i fødderne.

Jeg regner ikke med, at jeg leverer opdateringer fra Polen – jeg tror, at jeg får nok at gøre.

Læs i øvrigt indlæg på http://exploringthelimits.wordpress.com/

Så er det afsted – god weekend.

Resultater fra en travl weekend

Mens vi andre lå på stranden for første (og sikkert også sidste) gang i år, så blev der løbet langt i Viborg og på Bornholm.

Jens Ole Nielsen har nu ny banerekord for 24 timer rundt om Søndersøen i Viborg. 228 km – det er super flot. Stort tillykke herfra (Selvom jeg så ikke har noget at prale af mere!). Kim Hansen leverede et godt resultat på 2. pladsen med omkring 200 km. Med så mange løbere til start, så kunne man godt have håbet på lidt flere løbere over de 200 km.

Ole Karlsen blev igen dansk mester på 100 km i går på lige under 9 timer. Også stort tillykke til Ole. Stor respekt til Ole for at gennemføre på en dag, som ikke helt kørte efter planen. Der var “desværre” ikke andre løbere, som kunne udnytte denne lille off-day for Ole. Der kunne godt have været en større opbakning til dette DM-arrangement. Jeg forstår, hvis TIF’ferne er lidt skuffet.

Stort tillykke til de løbere, som lavede PR eller havde debut i hhv. Viborg og Tejn.

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑