endurance & passion

Tag: 48 timer (Side 2 af 3)

Løbebåndsmani

Jeg har lige afsluttet søndagens løbetur i bakkerne syd for Næstved. Efter sådan en tur, så har jeg MEGET svært ved at forestille mig at løbe 24 eller 48 timer på et løbebånd. Men det er der andre, som har haft modet til.

[youtube]http://youtu.be/dTAAsCNK7RA[/youtube]

Allerede i fredags startede Leon Skriver Hansen på sit to dages projekt. Der var to overordnede formål med løbeprojektet. For det første, så ville Leon samlede penge ind til Kræftens Bekæmpelse og dernæst ville han gøre et forsøg på at slå den nordiske rekord på godt 318 km. Desværre måtte Leon trække sig fra projektet allerede i lørdag morgen pga. influenza. Men med Kræftens Bekæmpelse får stadig en stor del ud af det, da Leon løn omkring 240 kr. ind pr. løbet km. Det skal nok blive til en pæn slat!

Danni Callesen startede lørdag sit 24 timers løbebåndsprojekt. Målet var at slå Leons danske rekord sat for to år siden. Det lykkedes for Danni, idet han løb 208,321 km – super flot. Jeg håber nu, at vi får Danni at se i et officielt 24 timers løb i løbet af 2014. Der er jo ikke så langt op til 220 km.

Og så en lille opfordring til sidst: kom nu væk fra de løbebånd! Selvom det er ret tåget i dag, så er det nu ret fedt løbevejr.

Og til Leon og Danni – nyd søndagen.

Masser af bånd

Krop og hoved har en forunderlig evne til at glemme smerter og kvaler. Måske det er et urinstinkt, som søger for at vi kommer videre i livet. Lidt at sammenligne med dyreflokkens reaktion på savannen, når et af flokkens medlemmer er blev fanget og spist af et rovdyr – der græsses videre.

Der er heller ingen tvivl om, at Leon Skriver Hansen må have fortrængt det døgn for snart to år siden, hvor han løb 24 timer på løbebånd og satte ny dansk rekord med 204,516 km (løbebånd).

Leon har netop proklameret, at han agter at løbe 48 timer på løbebånd i den første weekend i april. Eneste (men så sandelig en vægtig) formildende grund er, at Leon løber mod kræft. Sidste gang blev det til over 40.000 kr. i den gode sags tjeneste.

Skulle Leon og andre trænge til at få genopfrisket de 24 timer på endeløse baner, så se her:

[vimeo]http://vimeo.com/39160730[/vimeo]

Der er mig bekendt ingen danskere, som endnu har løbet 48 timer på løbebånd under kontrollerede forhold (DAF-opmålt), så der er ingen rekord at slå. Leons mål er dog at slå den nordiske rekord på små 319 km.

Der er kun at sige: God fornøjelse!

Across The Years 2013-2014

Om et par dage starter Across The Years på distancerne 24, 48 og 72 timer samt 6 dage. Konceptet er, at uanset distancen, så starter man løbet i det gamle år og slutter så først i det nye år.

I de senere år har der kun været løbet på 24H, 48H og 72H (ikke ligefrem en distance, som der normalt bliver konkurreret på).

Løbet tiltrækker primært amerikanske løbere, som jeg ikke kender ret meget til. Det er dog værd at bemærke, at 6 dagesløbet har tiltrukket to verdensstjerne: Skotske William Sichel og græske Yiannis Kouros. Ingen tvivl om at begge tidligere har lavet fantastiske resultater på distancen – spændende at se, hvad det kan blive til et dette nytårsløb.

 

Så kom det på plads

Så var det i går nyheden omkring næste års DM på 24 timer blev afsløret. Tejn IF Løb skal igen stå som arrangør af et nationalt mesterskab. Det har bornholmerne gjort før – og det har de gjort godt. Jeg glæder mig allerede 🙂

Mit håb er, at rigtig mange vil tage turen over til klippeøen til en gang ultraløb på enten 6, 24 eller 48 timer. Sent i aftes modtog jeg en personlig udfordring om et duelløb på 24 timer. Jeg tør nok ikke tage handsken op, men jeg er helt sikkert at finde på sidelinien.

Mit håb er nu, at IAU planlægger VM i løbet af efteråret 2014 – gerne i oktober under lidt sydlige himmelstrøg. Det kunne betyde, at der er gode muligheder for at samle de bedste danske løbere til en kamp om det nationale mesterskab. Men det ved vi forhåbentlig mere om i løbet af en god måneds tid.

TIFLOGO

 

 

Der er ikke så meget fart på mere i Skövde

Efter et meget lovende udlæg på førstedagen af 48 timers løbet i Skövde, så er farten godt nok dalet en del. Løberne har selvfølgelig ikke samme fart på i andet døgn, men farten er faldet mere end jeg havde forventet. Bedste løber kan ramme 350K, men gør det nok ikke helt.

Med godt to timer igen er Jan-Erik Ramstöm på 325K med Muneharu Kuroda 6K efter. Sumie Inagaki er på 315K.

Teoretisk kan alting ske endnu, men løbet burde være til at styre på de sidste to timer. Godt løbet af Jan-Erik gennem natten, hvor han fået sat Kuroda med et pænt stykke, efter at have været bagefter. Afslutningen kan følges her.

Og så skal det lige nævnes: Man bliver ikke for gammel til at løbe. Kuroda er netop fyldt 64 år. Dejligt at vide, at der stadig er mange år på kontoen.

Opdateret

Endeligt resultat på 48 timer:

1 48H M RM Ramström Jan-Erik SLDK 1960 343,53 km
2 48H M Muneharu Kuroda Japan 1949 334,75 km
3 48H K Inagaki Sumie Japan 331,06 km
4 48H K RM Fonn Torill Team Ultrasweden 1967 312,06 km

Pæn distance for Jan-Erik Ramström – han må lægge godt til på den svenske rangliste. Imponerende at Torill Fonn kunne runde 312 km; hun må være godt restitueret efter 48 timer i Australien.

 

Der er fart på i Skövde – ny nordisk rekord

Det tyder på, at der er perfekte forhold i Skövde til ultraløb. Der er blevet løbet stærkt det først døgn – både på 24H og 48H.

Som ventet satte Jari Tomppo sig på den samlet sejr med over 239 km – ikke det længste Jari har løbet, men dog stadig en flot præstation (Kun én dansker har løbet længere gennem tiderne). Vinder hos kvinder blev svenske Yudith Hernandez med over 234 km – det er ny nordisk rekord for kvinder – stort tillykke herfra. Yudith blev i øvrigt samlet 2’er. Anders Tysk fra Sverige løb godt 223 km og Åsa Hällstorp kom godt over 220 km.

Super flotte præstationer – stor respekt for de svenske kvinders niveau i øjeblikket. Det er vigtigt med sådanne resultater, som kan være med til at løfte niveauet i det øvrige Norden. Jeg glæder mig allerede til at se det svenske hold i aktion til kommende EM/VM – held og lykke Reima 🙂

Fernando Sukil stoppede efter 15 timer og 120 km – det er nok sidste gang, at arbejdsgiverne giver en fridag 😉

Efter første døgn på 48 timer har hurtigste netop rundet 200 km! Så der kan være gode resultater i vente her. I øjeblikket er stillingen: Mikael Försström, 201K; Jan-Erik Ramström, 201K; Kuroda Muneharu, 201K; Sumie Inagaki, 197; Masyyuki Otaki, 192 og Torill Fonn, 188K. Jeg ret imponeret over, at Torill kan holde så flot et tempo.

Nu er 48H næsten det samme som 2x24H, så der kan ske rigtigt meget det kommende døgn. Jeg bliver nok lige nødt til at smutte forbi skærmen en gang imellem for at følge resultaterne her.

 

Fortsat god weekend

Skövde Ultrafestival 2013

Så er det svenskernes tur til at afholde ultrafest! I dag gik starten til både 24 og 48 timers løb i det velorganiserede løb i Skövde.

Kigger man startlisten igennem, så er der mange interessante navne på.

På 48 timer støder på Sumie Inagaki, Masyuki Otaki og Kuroda Munaharu. Japanerne er traditionel rigtig på løb over to dage. Det er godt et par siden, men Sumie Inagaki har løbet 397K på 48H (241K på 24H), så hun bliver svær at slå. Et andet godt bud på en samlet sejr er Masyuki Otaki, som er noteret for imponerende 426K på 48H og 271K på 24H. Man skal dog 6-8 år tilbage for at finde disse resultater, da Otaki ikke har vist samme international styrke i de seneste år. Munaharu er for et ubeskrevet blad – det er sjældent, at japanerne rejser langt for at løbe kort!

Den nye nordiske rekordindehaver på 48 timer Torill Fonn stiller også til start. Det er dog kun en måned siden, at Torill løb 341,5K i Australien. Det er derfor tvivlsomt, om hun kan nå samme niveau.

Danmark stiller ikke med løbere til 48H, men jeg hepper dog alligevel på svenske Rune Thieme. Rune er dansk gift og bosiddene i Danmark – går det godt (det håber vi), så tager vi æren 😉

På 24 timer må finske Jari Tomppo være favorit på papiret. Tomppo har løbet 252,5K på 24H i 2012 og er desuden noteret for 373K på 48H.

Jeg er spændt på, hvad svenske Åsa Hållstorp (tidligere landsholdløber) kan, samt om Yudith Hernandez kan. De svenske piger løber stærkt for tiden, så spændende bliver det.

Fra Danmark har vi Fernando Sukil. Sukil har mig bekendt debut på 24H. Efter sigende har Fernando fået en fridag mod at vinde i Skövde! Held og lykke med projektet 😉 – det gælder om at holde sig til.

Der vil være live-resultater og -billeder fra Skövde gennem hele løbet.

God weekend.

Ny nordisk 48H rekord for kvinder

Svenske Torill Fonn satte ny nordisk rekord på 48 timer i australske Caboolture Historical Village National 48hr, hvor hun løb 341,559 km. Den tidligere nordiske rekord var Mette Pilgaard indehaver af med 327,225 km sat i Surgeres i 2006. Super flot præstation af Torill – og stort tillykke herfra. Resultatet bringer Torill ind på en suveræn plads nr. 1 på årets verdensrangliste.

Nu er 48 timers jo ikke den distance, hvor der bliver løbet flest løb. Og en af årsagerne er, at det forbasket hårdt! Skal man gøre det godt på distancen, så skal man faktisk løbe to gode 24 timers efter hinanden. Det betyder, at der kun er meget lidt tid til at hvile (hvis overhovedet). Det tiltaler ikke mange. Men skulle der være én, som kunne slå Mettes rekord, så var Torill med sin erfaring et oplagt emne 🙂

På herresiden blev der også løbet stærkt og dermed meget langt. Australske Kevin Muller løb hele 407,56 km – Verdensklasse, når man kan konstatere, at Kevin Muller tidligere “kun” er registreret for 228 km på en 24H! Spændende at se, hvad denne australier kan vise fremover. Til sammenligning kan nævnes, at Yiannis Kouros 371,5 km som årsbedste i 2013. Og vi skal tilbage til 2011, hvor to herrer sidst var over 400 km. Den gang løb amerikanske Philip McCarthy 414,148 km og italienske Tiziano Marchesi 413,630 km.

 

 

Ultrafestival i Skövde

Så bliver der løbet ultraløb igen. Denne gang er der timeløb i Skövde, Sverige på distancer 6 timer og op til 48 timer. Der løbes på en 400 meter løbebane, så der er virkelig lagt op til en tur i hamsterhjulet.

Reima Hartikainens arrangement har tiltrukket nogle gode udenlandske løbere til de to døgn:

Den legendariske Yannis Kouros fra Grækenland har lagt sig i spids fra start, men han har også noget at have det. Kouros har verdensrekorden på 48 timer med 473 km (sat tilbage i 1996). I 2008 satte Kourus verdensrekord for sin aldersgruppe med 433 km; i øvrigt på Bornholm. I den forbindelse løb Kouros 266 km det første døgn! I de sidste tre-fire år har man ikke hørt så meget til Kouros, så det er meget spændende at se, hvad han kan præstere på den røde tartan.

William Sichel fra Skotland er også en rigtig god multidays runner. Sichel har en personlig rekord på 344 km, så afgjort en mand, man skal regne med i det samlede resultat.

Et par franskmænd er dykket op. Jacky Lesueur har ikke tidligere præsteret det store i sammenhæng af ultraløb. Umiddelbart vil det være en overraskelse, hvis han kommer til at gøre sig gældende i det samlede resultat. Girard Serge er en løber, som kan overraske i løbet af de kommende 48 timer. Girard Serge er kendt for at have løbet længst på et år! Desuden er der ikke mange steder, hvor han ikke har løbet.

Fra Danmark stiller en række løbere op: Lars Skytte Christoffersen (PB 373 km), René Vang Hansen (PB 284 km), Søren RaSor Raarup (PB 296 km), Morten Rasmussen (debutant) og dansk/svenske Rune Thieme (PB 164 km).

Det er kun to uger siden, at Lars og Morten løb i Viborg – spændende at se, om der stadig sidder nogle rester af benene.

På 12 timer deltager May-Britt Hansen. May-Britt løber for en personlig rekord – det kommer til at gå godt, da hun er debutant på distancen.

Følg tweets og live-resultater fra Skövde.

Held og lykke med et godt løb til alle. Håber, at det kan holde nogenlunde tørt.

 

Hvorfor gør man det?

Det er et godt spørgsmål. Når man taler om at løbe på løbebånd i 48 timer, så er det et særdeles godt spørgsmål!

De sidste 48 timer har 6 af verdens bedste multidays-løbere tilbragt på på hvert deres løbebånd i Frankrig.

Længst kom Christian Mauduit med 395 km – det ret godt løbet! Lidt skuffende at se, at både skotske William Sichel og engelske Sharon Gayter ikke kom så langt. Se mere om løbet her.

Man må sige, at det de sidste par år er blevet meget populært at løbe ultraløb på løbebånd. Vi kommer til at se flere “tosser” de kommende måneder og år 😉 Men hvorfor gør man det?.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑