“Der er et yndigt land…” og det har jeg tænkt mig at køre igennem denne sommer.
Efter sidste sommers cykeltur (Paris-Brest-Paris) på 1.200 km i Frankrig, er det tid til at få ny udfordring i kalenderen. Til august planlægger jeg at cykle 2020 km rundt på de danske veje i løbet af 6 døgn.
Kan man (jeg) det?
Det tror jeg! Tilbage i 2000 deltog jeg i et løb i Sverige, hvor der blev kørt 2000 km på seks døgn. Det var en hård tur, men det gik. Der er dog et par forskelle fra dengang og til sommerens projekt:
Jeg medbringer selv min bagage (ekstra tøj, reservedele, sovepose …) denne gang. I Sverige blev det transporteret frem til vores planlagte overnatningssteder (med en dejlig seng ventende & aftens- og morgenmad).
Der bliver ingen at følges med i modvinden.
Jeg er blevet 20 år ældre (eller mere erfaren) ?
Jeg glæder mig til at cykle gennem smuk og varieret natur i det meste af Danmark. Der skal køres små 340 km i snit i døgnet, så decideret ferietur bliver det ikke. Konceptet bliver “unsupported”, hvilket betyder, at jeg ikke vil modtage planlagt hjælp undervejs (eks. ingen aftaler om overnatninger).
Grundtræningen er godt i gang. Og de kommende måneder håber jeg at kunne få et par aftaler på plads til support af projektet.
Frem til august vil jeg beskrive mine forberedelser her på siden, samt på 2020MMXX på FB, samt bruge #2020MMXX
Det er lidt uvirkeligt, at det allerede er to uger siden at årets udfordring startede – og bare tre døgn senere var eventyret slut. Jeg har gennemført Paris-Brest-Paris – 2019 km i et stræk.
Fra idéen kom på bordet
De første overvejelser om Paris-Brest-Paris 2019 (PBP) startede tilbage i efteråret 2017, hvor jeg traf en beslutning om at deltage igen (deltog i 1999 og 2003) i dette fantastiske cykelløb, som afholdes hvert 4. år. For at deltage i løbet, skal man i afholdelsesåret have gennemført kvalifikationsløb (kaldet brevets) på hhv. 200, 300, 400 og 600 km. Desuden vil det være en fordel at have kørt tilsvarende løb året før (altså 2018), da der gives early bird til dem, som har kørt længst. Faktisk meget fair.
Planen var at gennemføre brevets allerede i 2018, men en infektion i låret satte en stopper for det. Og jeg endte med kun at hive en enkel 200 km hjem sidst på den sæson. Jeg havde derfor ikke de store forventninger til deltagelse i PBP, da tilmeldingerne strøg af sted til dem, som havde kørt længere end mig i 2018. Men det lykkedes, jeg fik adgang 🙂
Kvalifikationerne henover foråret gik godt og havde også planlagt deltagelse i Race Around Denmark på 800 km. Det løb gik så knapt så godt. Primært fordi jeg stillede op med en hel ny cykel (havde kørt på den et par gange) og andet nyt grej, som ikke var optimalt sat op. Læring ved kasse 1.
Indcheckning i Paris
Dagen før raceday er der indchecking af ryttere og cykler til løbet. Cyklerne bliver checket om de lever op til reglerne. Lidt noget gøgl, da alle kan lave modifikationer på deres cykler efterfølgende! Havde dog fornøjelsen af kunne hjælpe en polsk/østrigsk rytter igennem kontrollen, da han havde glemt samtlige sine baglygter. Jeg havde så en ekstra i lommen.
Klokken nærmer sig 17 søndag eftermiddag i Rambouillet. Min start går lige om lidt. Vejret har ændret sig markant fra dagen før. Høj sol og trykkende varme. Efter en lidt kaotisk indplacering i startgrupperne, er vi nu klar. Det bliver godt at komme ud og få lidt luft.
Som altid er der smæk på fra start. Min plan er derfor at få lagt mig i en stor gruppe af ryttere med en moderat fart, hvor man kan fise lidt husleje af. Der er ingen grund til at bruge mange kræfter de første 100 km. Det går fint derudaf – de første par timer. Mine fødder begynder at brænde i skoene. Kort før PBP var jeg nødt at skifte cykelsko. Ikke optimalt, og især fordi jeg i ugerne op til PBP har haft udfordringer med skoene. Jeg har nedsunken forfod, de bliver trykket i skoene. Op til har jeg afhjulpet med indlæg med positiv effekt. Lige nu er der bare ild i fødderne. Skoene bliver spændt lidt op (var ikke stramme i forvejen), og efter yderligere et par timer fortager smerten/ubehaget sig.
Planen for den første nat er at køre igennem uden nogen form for søvn. Den plan holder fint til jeg har kørt godt 200 km. Min fart daler markant, og jeg kan ikke holde fokus. Selvom der kun er 15-16 km til første check point, så er jeg nødt til at nappe en powernap siddende op af en mur. Der går kun et par minutter, så dukker en ældre fransk herre op og tilbyder en sofa at sove i. Jeg afslår, jeg skal KUN hvile et par minutter. I kontrollen napper jeg dog yderligere 2 gange 15 minutters hvile. Det var ikke planlagt, men det var optimalt. Sådan er ultracykling, man må tage udgangspunkt i situationen (Og så har man jo masser af tid efterfølgende til at retfærdiggøre sine handlinger 😉 ). Hvad er grunden til, at jeg ikke kan holde mig vågen? Jeg ved det ikke eksakt, men måske har jeg brugt for mange ressourcer på at holde mig varm. Vi starter ud i en høj temperatur, men den dropper voldsomt henover natten til omkring 8 grader og med en pæn modvind bliver jeg nok lidt underafkølet.
Det første døgn går hen og blev en hård omgang for mig. Udfordringerne med fødderne komme jævnligt tilbage og så er der lige en modvind fra vest! Ikke en fordel for en stor rytter som mig, når der samtidigt skulle “klatres” på bakkerne ud mod Brest.
Efter 24 timer og omkring 510 km bliver jeg mødt af de første ryttere, som er på vej retur mod Paris. Der er fart på. Kan godt være, at de er blevet sendt af sted 30 minutter før mig, men de er stadig ca 200 km foran. Respekt! Jeg begynder at glæde mig til, at kunne sætte næsen mod øst igen – og slippe for modvinden.
Vender i Brest efter 29 timer. Kan mærke jeg er en lille smule skuffe, synes jeg har brugt lidt for lang tid! Med tider er bare tal, som ikke tager højde for modvind og smerter i fødderne. Af sted, af sted. Er træt, men ved godt mod. Har dog indstillet mig på lidt søvn i Carhaix – det første check point efter Brest. Sjovt hvor nemt det er lave den slags aftaler med sig selv, når man først har “syndet” en gang 🙂
Gode bakker frem mod Carhaix. Det går op, men det går godt nok også nedad 🙂 Men jeg har en fornemmelse af, at temperaturen igen styrtdykker. Et check på GPSen afslører igen temperaturer under 8 grader. Jeg har alt mit tøj på på nedkørslerne, men fryser som en lille hund. Glæder mig til en kop kaffe i depotet og der er højt humør trods træthed. Med 7-8 km igen lyder et smæld – jeg behøver ikke at kigge, kan mærke det med det samme. Der er sprunget en eger i baghjulet. >bip< Ved et hurtigt check konstaterer jeg, at hjulet ikke kører mod bagstagene, men bremseren skal løsnes helt. Når det skal være, så er det heldigt, at der er kort vej ind til depotet. Der er dog stadig et par pæne nedkørsler, hvor jeg lister nedover.
I Carhaix får jeg klaret stemplet i kontrolbogen og så er det ellers med at finde cykelsmeden. Jeg er heldig, der er ikke lang kø ved ham og får sat ham ind i opgaven. Jeg ryster dog så meget af kulde, at jeg er lige ved at kaste op. Få ham forklaret, at jeg bliver nødt til at smutte for at få noget varme i kroppen. Ingen problem.
En kop kaffe og en portion suppe senere er jeg tilbage hos cykelmekanikeren. Eller det vil sige, mekanikeren er der ikke. Min cykel er der stadig, men er ikke fikset endnu. Men får besked om, at den nok skal blive lavet. Jeg benytter lejligheden til at få mig en god lang lur på kantinens gulv sammen med en del andre ryttere. Der er ikke så mange fine fornemmelser, når man først er træt 😉
Efter min skønhedssøvn er jeg tilbage ved min cykel. Jeg er noget spændt. Vender selvfølgelig tanken om, at det kan være slut på årets PBP, men jeg vil gøre/betale meget for at kunne fortsætte. Min cykel står der, men der er ikke kommet ny eger i! S…! Cykelsmeden får dog hurtigt forklaret mig, at jeg godt kan fortsætte, da hjulet nu er spændt op (egeren er åbenbart en specialeger, som han ikke har i sit sortiment). Jeg kunne rulle ud i den smukkeste morgen – på flere måder. Jeg var fortsat med i PBP 🙂
Anden dag på cyklen bliver igen en hård dag. Min ben føles i udgangspunktet gode; der er god stamina, men der mangler noget power. Det kræver lige lidt accept af vilkårene, men sådan er det, og så videre derfra 🙂 Det går fint med at få spist undervejs. Lidt ensidig kost vil nogle mene, da det begrænser sig til gel og chews. I nogle af depoterne napper jeg dog en sandwich til en forandring. Rart med lidt struktur i maden.
Tredie nat er i gang – kommer hurtig til at minde om de andre to. Hvis jeg tidligere har været træt, så er jeg bare rigtig træt nu. Det betyder, at jeg nu begynder at hallucinere. Et eksempel er, at det franske vejvæsen bruger flydende asfalt til at reparere revner i vejene. Det giver en masse sorte streger. Min hjerne får de sorte streger til at ligne fine skitsetegninger af ansigter og natur i en lang tegnefilm. Jeg kan sagtens sige til mig selv, at det bare er synsbedrag, men det er min hjerne ret ligeglad med. Fra tidligere ved jeg, at hallucinationer er et step før næste – og noget mere kritiske fase. Et hurtigt sving med forhjulet – jeg har været faldet i søvn på cyklen. I forbindelse med en nedkørsel, er pulsen faldet så meget, så kroppen har tænkt: Lad os sove, nu! Adrenalin farer rundt i kroppen, men jeg bliver nødt til at tage et powernap. Har lovet at passe godt på! Godt 10 minutter i vejkanten gør underværker. Ikke mere tegnefilm i denne omgang.
Kort efter mit lille hvil rammer jeg Ambrières-les-Vallées, hvor en familie har indrettet deres garage med fem madrasser og kæmpe buffet. All for free. Venlighed strømer ud. Jeg er hel høj efter et kort stop og en kop kaffe (og er kun lidt fristet af muligheden for en lur). Den oplevelse holder mig vågen de næste tre timer. Tænk sig, at en familie hvert 4 år åbner deres hjem for tilfældige cyklister, og deler så meget omsorg ud. Det var s.. smukt 🙂
Mit kamera evner på ingen måde at gengive de hyggelige rammer i familiens garage i Ambrières-les-Vallées
Den sidste dag i sadlen bliver hot – meget hot. Mine fødder har under hele turen givet lyd fra sig, men det bliver ikke mindre her i varmen. Det betyder jævnligt pauser, hvor fødderne lige aflastes lidt. Mine cykelsko er spændt lige så løse som crocs. Hurtige at hoppe ud af 🙂 Med ca 60 km hjem begynder jeg at gøre regnskabet op for turen. Til trods for mine fodproblemer, så synes jeg at være sluppet igennem uden de voldsomme fysiske problemer. Nakke og skuldre har tidligere på sæsonen givet voldsomme problemer, det synes jeg ikke at være ramt af i samme omfang. Selvfølgelig er nakkeregionen også øm og træt, men det har ikke generet mig i stort omfang. Men men men, med 50 km hjem kommer de første alvorlige symptomer på nakkeproblemer. Det bliver pludseligt svært for mig at holde hovedet i bestemte positioner. At kigge opad samtidig med at jeg holder nede på styret er faktisk ikke muligt. Nakkemuskulaturen er udtrættet – det bliver kaldet Shermers Neck Syndrome.
Der er heldigvis kort vej hjem, så tingene udvikler sig ikke yderligere. Jeg har en plan om at komme under 72 timer / 3 døgn. Det gjorde jeg (det store kugleramme var i gang i løbet af den sidste dag, og jeg holdt måske lidt længere pauser end ellers) på 71:25:45 🙂
Selvom det er 1½ uge siden, at jeg kom i mål, så har jeg stadig lidt småskavanker. Følelse og funktion er lidt nedsat på de to yderste fingrer på både højre og venstre hånd. Mine fødder er også fortsat lidt følelsesløse, desuden har jeg haft en stor vabel under hver trædepude! Skavankerne har været forudset og går det som det plejer, så er generne væk i løbet af et par uger.
Tankerne er begyndt at kredse om de næste udfordringer. Dog lidt usikker på, hvad det kommer til at ende med. Regner helt sikkert med at deltage i PBP igen om fire år, og så har jeg vel en lille revanche med 800 km i det jyske. Vi får se.
Om seks dage går starten for mig i Paris-Brest-Paris. Er i gang med de sidste forberedelser frem mod sommerens udfordring i Frankrig. Det handler i det store hele om at få pakket stumperne. Det er for sent at gøre noget nyt eller gøre noget mere. Nuværende set up er gennemprøvet og virker – modsat min tur i Race Around Denmark i foråret, hvor meget grej var nyt og uprøvet.
Vi kører ikke med gps-trackere gennem løbet, så der er ingen live-resultater. Fordelen er, at så kan du få lavet noget fornuftigt de små tre døgn jeg kører i Frankrig (og ikke bare sidde der bag skærmen ? ). Der vil være dog være en elektronisk registrering af mine passager gennem check points på strækning mellem Paris og Brest og retur igen.
Du kan følge med her og via min twitter (bliver også vist i højre side af dette site) ???
Målet for årets cykeltræning nærmer sig. Om 15 dage cykler jeg ud på PBP, godt 1219 km på strækningen mellem Paris og Brest – og så retur igen. Man klarer sig selv på turen, og må proviantere undervejs i byerne og på de særlige depoter/check points.
Nedenstående kort er et meget godt bud på ruten, men dog ikke officiel.
Ruten er ikke teknisk svær, men alting er blot lidt længere og lidt højere end i Danmark. Højeste punkt på turen er således “kun” 348 meter – absolut til at have med at gøre. Udfordringen bliver de mange timer i sadlen – kroppen gør bare ondt til sidst – over det hele 🙂 Og så har man betalt for det 🙂
Hvad er så status på forberedelserne? I går nappede jeg hvad der nok bliver det sidste meget lange træningstur. Godt 218 km rundt på de sydsjællandske og mønske landeveje. Test af udstyr og set-up på cyklen fungerer fint. Umiddelbarrt er eneste udfordring, at jeg får ømme fødder i mine nye cykelsko. Tænker et lille indlæg kan løse problemet; der testes i morgen.
Som sagt, så er der to uger til starten i Rambouillet (Nemlig, samme sted som Tour de France startede den sidste etape). Jeg er tilmeldt en start med maksimal 80 timer til turen, men jeg håber og regner med at komme under 72 timer. Nu får vi se. Det er en lang tur, så meget kan ske. Men jeg glæder mig – det bliver fedt 🙂
Mangler du at slå en halv time ihjel, så er der en længere film med indtryk fra sidste gang Paris-Brest-Paris blev kørt i 2015.
Onsdag aften kl. 18.34 starter mit Race Around Denmark (RAD) fra Horsens rundt i Jylland. Så for mit vedkommende burde løbet hedde Race Around Jutland. Og i virkeligheden kommer jeg måske også til at stille spørgsmålstegn ved Race. 841 km ligger og venter på de jydske landeveje. Det er bare rundt med pedalerne.
RAD køres i 2019 for 3. gang. Løbet forløber gennem noget af det smukkeste og mest varierede og udfordrende terræn i Danmark, så må vi se om jeg har overskud til at nyde det! Det er muligt at køre både supported og unsupported – jeg napper turen uden hjælp fra crew.
VERSIONER EXTREME Ruten er knap 1.600 km langt og strækker sig over Jylland, Fyn og Sjælland. Undervejs skal 10.000 højdemeter forceres. De første seje unsupported-ryttere er sendt afsted her kl. 20.
CHALLENGE Ruten følger første del af EXTREME ruten rundt i Jylland, er godt 800 kilometer lang, og cirka 5.200 højdemeter skal forceres. Det er den, som jeg cykler.
EXPERIENCE Som noget nyt i år er der en 400 kilometer lang rute. Ruten forløber på den sidste del af CHALLENGE ruten, og byder på både vestkyst, østkyst, natkørsel og et anseligt antal højdemeter.
Vejrmæssigt er der udsigt til en tør start onsdag aften/nat, men jeg skal regne med noget vand, når jden nordlige vestkyst rammes. Prognosen har været rimelig stabil de sidste dage, så det er nok sådan det bliver 🙂
Mine forventninger er da klart at gennemføre indenfor de 48 timer. Hvad det så kan blive til derfra, det må tiden vise. Jeg stiller til start på en hel ny cykel, som jeg ikke har haft en uge endnu. Det var en nødvendighed, da den gamle brød sammen for godt en uge siden.
Alle ryttere kommer til at køre med en gps-enhed. Det vil således være muligt at holde øje med, om jeg ligger og daser i et busskur undervejs… Det vil ikke være muligt at sende beskeder, som jeg ser 😉 Link til Challenge er ikke frigivet endnu, men jeg regner med at kunne lægge det op i løbet af onsdagen. Ellers følg med på RADs Facebookside – der kommer sikkert også et par billeder af nogle meget trætte ryttere.
Om 5 dage skal buksefedtet frem, når jeg skal køre forårets 4. brevet. Bliver den klaret indenfor tidsrammen, så er kvalifikationen klar til Paris-Brest-Paris (PBP) i august.
Lørdagens tur byder på 600 km rundtur på de sjællandske landeveje. Ambitionen er at køre non-stop. Hvis trætheden bliver for stor, så kan realiteten blive, at jeg er nødt til at nappe en lur i et busskur undervejs – vi får se ? Det bliver korte hvil, hvis det bliver noget ? Med start lørdag kl. 7 i Slagelse forventer jeg at være retur i løbet af søndag formiddag (Så jeg henter ikke morgenbrød på søndag).
Brevet 600 km
På så lang en tur kommer vejr og vind og mad til at spille meget ind. Der er efterhånden styr på påklædningen og provianten (gel, gel, gel og gel). Når så det bliver aften/nat, stiller det også krav om noget fornuftigt lys. Så udover endelig kvalifikation til PBP,skal turen også bruges til at teste lys. Har fået fat i en navdynamo, som gerne skulle give nok strøm til både forlygte og GPS. Dynamoen tager lidt af farten, men til gengæld skulle jeg gerne slippe for at køre med en masse batterier.
Årets mål har være i støbeskeen længe (som i rigtig længe). Desværre er der udsigten klar. Det bliver ikke det hele, som kommer i bogen.
Allerede sidste år var det planen at cykle brevets (self-support-cykelløb) fra 200 km op til 600 km, som prækvalifikation og forberedelse til dette års Paris-Brest-Paris (PBP). PBP køres hvert 4. år, og efterspørgslen for at deltage er stor, så det kræver prækvalifikation for at sikre sig en deltagelse.
Desværre satte en infektion i låret mig ud af kampen i forhold til sidste forårets brevets samt en deltagelse i Race Around Denmarks 800 km distance. Sådan er det, men det blev dog til én officiel 200 km brevet i august. Jeg var med i køen til PBP 2019 🙂
Forhåndstilmelding til PBP er nu i gang. Tildeling foregår efter princippet om, at dem som har kørt længst i 2018 får fortrinsret. I denne uge blev der lukket op for alle med en 600 km på CV’et. Status er, at der 2000 pladser tilbage af 6300 starter :/ Og der mangler at blive åbnet for 300 og 400 km inden jeg kommer til faddet. Reelt set, så er chancen for deltagelse i PBP 2019 mikroskopiske. Kun et massivt frafald kan skabe plads til mig på startlinjen.
Ærgerligt, men det er det. Princippet er godt i forhold til deltagelse. Jeg kan så bare glæde mig over, at der kun er 4 år til næste gang.
Pt. er det således 2019s B-mål som har prioritet. Jeg er tilmeldt Race Around Denmark på 800 km-distancen igen i år. Og i år skal den køres 🙂 Desuden regner jeg forsat med at køre minimum et 200, 300, 400 og 600 km som forberedelse.
Og hvem ved, måske der kommer en erstatning på programmet i stedet for PBP 2019.
Kommentarer