“Hvor og hvornår skal der være DM på 24 timer næste år?” Et godt spørgsmål og spørgsmålet kunne så gentages i forhold til EM/VM.
Det korte svar er: “Der bliver arbejdet på det.”
Siden sidste uges DM i Grenaa har jeg været i dialog med flere (mere eller mindre) interesserede klubber til DM-værtskab. Det er super dejligt med disse positive tilkendegivelser. Det er dog klart, at der kan være “showstoppere”, som skal ryddes af vejen inden bindende bud. Og i sidste ende er det DAF, som træffer beslutning om værtskabet.
Et af de springende punkter for klubberne er naturligvis tidspunktet for afholdelse af VM næste år på 24 timer. Optimalt set er der danske mesterskaber om foråret og internationale mesterskaber om efteråret, eller vice versa. Da IAU ikke har meldt noget ud omkring tid og sted endnu (Man har nok forløbet omkring 100K i år i meget frisk erindring!), har jeg rykket IAU for en melding. I dag er der kommet melding tilbage om, at der er arbejdes meget seriøst på et konkret arrangement. Men vi skal væbne os med tålmodighed en god måneds tid endnu, før der måske kan meldes noget endeligt ud.
Der bliver arbejdet på det! Og umiddelbart, så har jeg en god fornemmelse 🙂
I øvrigt, så er datoerne for DM og VM på 100 km meldt ud:
- DM afholdes 26. april 2014 af ALOT.
- EM/VM afholdes 31. august 2014 i Daugavpils, Letland.
God weekend
Skriv et svar