Det sidste par dage har planen været at sætte mig til pc’en og skriver. Desværre har WiFi ikke været optimalt på vores overnatningssteder.

Det bliver derfor en lidt anden udgave end først planlagt.

I dette opslag vil jeg komme ind på selve ruten. I et par efterfølgende indlæg vil jeg fortælle om:

  • Skavanker – før/under/efter
  • Tankevækkende oplevelser (for mig – og måske for dig)
  • PBP2027

Lige op til start

Vi landede i Les Molieres (20 km fra start) sidst på eftermiddagen om fredagen, så startnummeret stille og roligt kunne afhentes lørdag formiddag.

Lørdag eftermiddag blev det til en lille tur rundt i området. Dejligt, når man sidder to i transport fra Danmark (havde valgt at tage to kortere stræk ren og skær bekvemmelighed).

Hoppede i seng til normal tid, og stod op til normal tid søndag – og godt morgenfoder. Fik pakket alt til cyklen. En god frokost, for så at sove et par timer. Selvom temperaturen var høj, så fungerede det fint. Brugte i den forbindelse et par sovebriller. Det kan anbefales.

Inden afgang en let gang aftensmad og en tur på det lille hus 😉 Helt klar til afgang!

Afgang fra Rambouillet

Kl. 20.15 gik starten for mit heat. Siden kl. 17.30 var der for hvert kvarter blevet sendt cirka 300 ryttere af sted. Så det var folk på vejene, da jeg rullede over start.

Planen var lade de andre arbejde og sidde meget op hjul som overhovedet muligt, men også at udnytte det momentum for flotte, som passede mig.

Når jeg selv skal sige det, så gik faktisk godt henover natten. De første 75 km var det nemt at finde grupper, der kørte mit tempo, herefter blev det lidt mere spredt.

Men det var også ting, som ikke gik så godt i løbet af den første nat. Det var varmt og jeg svedte meget, og senere blev også koldt på nedkørslerne (frøs faktisk lidt). Da morgensolen begyndte at kigge frem, kunne jeg konstatere at, jeg faktisk var lettere dehydreret. Kanon udgangspunkt for en dag i solen og 30 grader!

Og ja, der ikke planlagt søvn den første nat

Første dag i solen

Med første nats manglende evne til at forblive hydreret, så tog formiddag og eftermiddag et lidt andet sigte.

Havde håbet på at komme hurtigere til Brest end det endte med. Jeg har efterhånden kørt en del +600 distancer, og har også før oplevet at have manglet. Min erfaring er, at det ‘sagtens’ kan løse sig. Men ikke ved at tvinge 2 l væske i rummet. Kroppen skal lidt tid – og så skal huske på, at det sker på en varm sommerdag i Frankrig ☀️

På stykke mellem Loudéac (435k) og Carhaix-Plouguer (514k) følte jeg, at det igen var vand på køleren. Men konstateringen var også, at det havde kostet på farten og kostet på kræfterne.

Det sidste stykke mod Brest – nat 2

Selvom varmen havde været enorm gennem hele dagen, så har jeg erfaring med at bakkerne det sidste stykke til og fra Brest kan være en kold omgang. Så “løse knæ” og ærmer blev fundet frem.

Denne gang heller ikke en undtagelse. Det blev så fugtigt i luften, at jeg også måtte have vind/regnjakke på. Så var OK.

At ramme Brest er på den ene side lidt demotiverende og på den anden side total optur. Man har lige kørt 610 km, så kan man selvfølgelig igen.

Jeg følte mig ikke specielt træt ved ankomsten CP, men valgte at tage 1,5 times lur inden jeg begyndte returen mod Paris.

Var heldig at overtage en luksusmadras (to stykker tynd pap) i kantinen. Så skulle blive godt.

Det er de færreste, som har svært ved at sove selvom der ligger mennesker de ikke kender umiddelbart ved siden – og skal vi, udtrykker sig på forskellige menneskelige måder 💨😴

Det gjaldt heller ikke for mig. Min 1,5 time blev dog til 2 x 1,5. Hvorfor? Jeg følte mig snydt! Efter tre kvarter af den første lur vågnede jeg med kramper i begge ben. Lige pludselig er man ikke rationel, og kun da hurtigt overbevise mig selv om, at jeg havde noget til gode.

Godt på vej, men stadig langt til Paris

Endnu en dag ventede i varmen. Nedtællingen var i gang, en nedtælling der for mig handlede en stykkerne fra et check point til det næste.

Fra jeg var aktiv ultraløber har jeg det med at dele distancer (eller tid) op i brøker. Et lille “mind fuck”, virker på mig. Som eksempel: Har jeg kørt 10k ud af 100k, så det 1/10. Og jeg runder 20k, så er jeg allerede nede på 1/5.

Der blev lavet en del brøkregning den dag.

Måske den sidste nat – nat 3

Natten startede egentligt med et interessant og meget givende afbræk. Så interessant, at jeg vil lade hænge her, og først vende tilbage til det senere.

Godt midnat på tredje nat havde jeg nu rundet 928k i Fougéres. Skulle jeg bare en lur i check point, eller bare kører ud i natten? Det blev det sidste. Jeg følte mig fuld af energi, men viste også fra tidligere, at den kan forsvinde som dug fra solen – især om natten!

Havde ikke kørt en time, før behovet for en lur opstod. Ikke at jeg fik hallucinationer eller decideret faldt i søvn på cyklen.

Fik fundet en indkørsel, hvor det blev til et power nap på 15 minutter. Det er utroligt hvad så lidt søvn kan gøre af gavn for din fysik.

Efter at være nået Villaines-La-Juhel (1017k) blev det til yderligere 3 x power nap a 15 minutter. Jeg FØLTE at jeg burde forkæle mig selv oven på en god kaffe, croissant og pain au chocolat.

Er det muligt – sidste dag i sadlen?

I 2019 gennemførte jeg PBP lige under 72 timer. Min indre regnestok havde fanget, at det kunne blive muligt igen i år.

Og efter en formiddag som føltes OK (som det nu føles OK efter mere end 60 timer), så kom eftermiddag, som går i min historiebog som en af de varmeste.

Jeg ved ikke med sikkerhed hvor varmt det var, min oplevelse siger omkring 35 grader, i kombination med dårlig asfalt og stejle stigninger, så blev det kæmpet af alle derude.

Varmen blev ved, bakkerne blev afløst nærmest totalt fladt landskab uden de store muligheder for skygge.

Men et kig på uret og distancetælleren fortalte, at der var ny mulighed for tid under 72 timer.

De sidste 100k var måske varmeste jeg havde kørt, men nok også de kedeligste (just a feeling). Men jeg nåede tilbage til Rambouillet i omkring 71,5 time. Tilfreds med min fjerde gang som finisher.