Det var da vist i den grad The Hard Way at blive amerikansk mester på 24 timer i år. Vejrguderne må have været noget efter de amerikanske løbere, for resultaterne var på ingen måde prangende i forhold det normalt meget høje performanceniveau.
Top 3 herrer:
- John Cash: 139,45 miles / 224 km. Ny amerikansk mester. Skal bemærkes, at John Cash stoppede efter 23 timer!
- Nelsom Armstrong: 138,52 miles / 221 km
- David Ploskonka: 132,71 miles / 217 km
Top 3 kvinder:
- Connie Gardner: 130,79 miles / 210 km
- Katalin Nagy: 123,10 miles / 198 km
- Cheryl Yanek: 113,48 miles / 183 km
Øvrige resultater.
John Cash havde inden weekendens mesterskab løbet 210 km tidligere på året, så et udmærket løb af ham, men langt under, hvad de amerikanske gutter normalt leverer. Inden løbet var der tale om, at der måske ville blive gjort forsøg på at løbe amerikansk rekord – det blev en fuser.
Connie Gardner har en PB på over 240 km, så hendes resultat var også en del under standard! Connie Gardner lå 2’er gennem første del af løbet, da Sabrina Little tog teten fra start. Regn og sygdom tvang Sabrina Little til at trække sig ud af løbet efter 12 timer. På det tidspunkt havde Sabrina Little tilbagelagt 125 km.
Skriv et svar