Sikken en masser dejlige beretninger og opdateringer man kan læse fra weekendens to danske ultraløb. Om det var 100 miles på Mors eller hamsterhjulet i Grenaa – begge steder har været rammer for gode løbeoplevelser.

Et fælles tema for mange af weekendens oplevelser er, at det var hårdt, men fedt. Et tema, som jeg vendte med den svenske ultralegende Rune Larsson (crew for Maria Jansson) under de 24 timer i Grenaa. Rune havde dette billede på det: Man kan have en drøm om at bestige Mount Everest. Forestil dig så en god bred marmortrappe med gyldent gelænder, som fører op til toppen; undervejs er derdejlige varme spas. Problemet er bare, at udsigten ikke den samme, når du når toppen.

MtEverest

Ultraløb skal være hårdt – det skal ikke være nemt at nå sit mål (så ville alle jo gøre det). Ultraløb skaber frustration, smerte og nederlag. Men ultraløb skaber også motivation, glæde og stolthed. Og ikke mindst fællesskab – selv på tværs af asfalt og trail 😉

Vi fascineres af ultraløb. Jeg glæder mig til flere beretninger – lad os mødes til nogle flere ultraløb.