Det var vist en meget god samling vi havde i går for ultralandsholdet, ikke?
Personligt havde jeg en stor tilfredshed i at kunne lunte med på den indledende løbetur. Jeg når ikke resten at landsholdet til sokkeholderne endnu, men jeg har en forhåbning om, at jeg kan give lidt modstand i løbet af 2015 😉
En vigtig brik i denne landsholdssamling var fysioterapeut Jacob Nordholt Hansen, Fysium. Gennem de sidste snart 5 år har Jacob været en stor inspirator i forhold til min egen træning. Min fornemmelse er, at Jacob også kunne byde ind med en del viden og erfaring til resten af landsholdet. Super fedt, når kompetente folk vil støtte op omkring vores passion.
Og passion er også kodeordet i forhold til løberne på landsholdet. Når jeg hører om den seriøsitet, som bliver lagt for dagen, så er jeg bare klar på “sidelinien”.
Nu er diverse sites opdateret, pressemeddelelse sendt og beskeder besvaret. Lad dette være afslutningen på en ultra dejlig weekend i gode menneskers lag.
Skriv et svar