Ikke den største motivation i dag. Det var lidt svært at få skoene på til en lille tur. Var ellers hjemme i god tid og god stand efter lørdagens grisefest i Dokken Crossfit. Super hyggelig fest med vægtskiver og kettlebells som bordpynt og trylledrik i flaskerne.
Men på kom skoene. Og det er sjældent, at jeg fortryder det, når det først er sket. Havde en fantastisk tur i Rettestrup Plantage. Formålet var – igen – at træne lidt løb med stave. Der er kun fire uger til Zugspitz Ultratrail. Så der skal styr på pindene; og det begynder også at virke fornuftigt.
Kan se, at en masse kendte ansigter har haft en fest i de københavnske gader i dag. Og i Bramming er der løbet danske mester på 100 km. Jeg ved, at Brian Arreborg Hansen vandt i omkring 7:21, men ellers er resultaterne ret hemmelige!
Skriv et svar