Så er det ved at være tid til at deltage i det største trailevent i Tyskland. Der deltager omkring 2.000 løbere i Zugspitz Ultratrail – fordelt på fem forskellige distancer fra 25 km til 100 km. Som tidligere nævnt, så er jeg tilmeldt på mellemdistancen på 60 km.

Da jeg i efteråret tilmeldte mig løbet, så var det med en forventning om, at jeg vil være i en ok form på nuværende tidspunkt. Det mål har jeg ikke helt nået – det har jeg erkendt på forhånd. Jeg føler mig dog mental klar og glæder mig sindsygt til at løbe i bjergene. Så tidligere overvejelser om at gå ned i distance bliver der ikke noget af. Kan være, at jeg fortryder i lørdagen 😉

7toGo

 

Udstyret er der ved at være styr på. Så nu skal det bare blive fredag morgen, så vi kan komme på tur. I morgen er det planen, at den sidste lille hyggetur skal løbes.