endurance & passion
Jeg plejer at nyde de fleste af mine træninger. Om det er en tur i skoven i løbesko eller en tur i det lokale fitnesscenter eller, hvad det nu lige kan være – Det at få rørt kroppen, giver bare energi.
Mine træninger handler også om at blive bedre, hurtigere osv, bare ikke i dag! I dag handlede det kun om at nyde det. Ikke svært i dette pragtfulde efterårsvejr.
God weekend – nyd det 🙂
Kenneth aka TrailTurtle fra Team Citronmåne startede for et par uger siden et projekt til fordel for Julemærkehjemmene. Efter en prolog i Skælskør for 14 dage siden, så var det nu tid til den første etape af Tour de Seeland, som gik fra Skælskør til Karrebæksminde. Med besøg i baghaven, så skulle der findes tid til at deltage i modtagelsen af de tre løbere, som valgte at bruge en dejlig efterårsdag til at støtte projektet. Super hyggeligt.
Konceptet for Tour de Seeland er, at Kenneth vil løbe en række etaper hele vejen rundt på Sjælland. Nu er projektet kommet godt afsted, men Kenneth vil gerne have selskab på sin vej rundt på Sjælland. Så hold øje på Facebook, hvor de næste etaper bliver annonceret. “Startgebyret” går til fordel for Julemærkehjemmene – du kan også sagtens støtte projektet uden at løbe 🙂 Se mere her.
Jette, Søren og Kenneth har løbet de 30 km fra Skælskør til Karrebæksminde
Men det var fedt og sjovt at løbe i et stykke fantastisk dansk natur, som kun findes få steder. Stedet var Møns Klint, og løbet var 1/2 marathon Trail på Klinten. HG Orientering stod som arrangør – det må de gerne gøre igen:) Stor ros herfra.
For en uge siden var jeg noget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle løbe 1/2 marathon eller ej. Kunne i det mindste ændre distancen til 10 km. Siden UltraVasan for 5 uger siden har jeg været ude at løbe fire gange – på ingen måde imponerende. Men en stiller 6 km sidste søndag gjorde udslaget – der skulle ikke ændres på tilmeldingen.
Ved løbets start var jeg godt klar over, at det ikke ville blive en almindelig 21 km i dag. Så vigtigste prioritet var at lægge langsomt fra land. Var der krudt tilbage, så ville der blive rig mulighed for at brænde det af senere. Efter 10 km fik jeg første melding om, at træningsindsatsen ikke havde været optimal. En strækning med store rullesten var ikke ligefrem en lækkerbisken for mine nedsunken forfødder og de første krampetegn kom umiddelbart efter. De sidste fem km hjem blev lidt en kamp. Men vi kan jo lide, når tingene bliver lidt svære!
Så er det 1½ uge siden, at jeg gennemførte Ultravasan. Det burde så være tid til at planlægge nye løbeudfordringer. Det er jeg på en måde også i gang med…
Løbeskoene har nemlig holdt en pause lige siden forrige weekend – ikke en eneste km er det blevet til. Det er ikke fordi, at benene er fuldstændig ødelagte eller at lysten mangler. Det er mine fødder, som er problemet. Som tidligere beskrevet, så kunne jeg under UltraVasan i den grad mærke, at jeg døjer med nedsunken forfod.
For mig er der kun en løsning på min skade, og det er en målrettet træning. Jeg er indstillet på, at det bliver endnu en sej omgang.
Øvelserne er også gode, selvom man ikke er skadet.
Det er ikke verdens største trailløb, men det bliver hyggelig og en anelse hårdt (for løberne) ved den kommende nats Fruens Hamster Trail vol. 2 i Fruens Plantage ved Næstved. Starten går præcis 20.43 (solnedgang) til 6 timers trail a runder på ca. 3,7 km med omkring 170 højdemeter.
Ved vinterens udgave af FHT løb Kenneth Kofoed næsten 60 km – spændt på at se, hvor langt der bliver løbet i nat. Vejret er næsten for godt, men vi kan da håbe på en lille byge til.
Med kun en uge til UltraVasan, så skal jeg ikke ud og splitte mig selv i bakkerne. Forberedelserne er slut for mig 😉 Til gengæld vil jeg med stor glæde tilbringe natten i “baren” i selskab med Team Citronmåne.
Så er der kun fem uger til mit ultra-comeback. Ultravasan på 90 km skulle gerne blive løbet, hvor jeg igen løber langt. Sidst jeg var ude over marathondistancen var tilbage i 2009, hvor jeg måtte stå af efter 70 km i Spartathlon.
Det er svært at svare på, hvordan det kommer til at gå.
Fysisk kunne jeg godt være i noget bedre form. Småskader har generet mig lidt, så med respekt for kroppens signaler, så har træningsmængden ikke været så stor. Til gengæld så har jeg trænet med stor lyst 🙂 Nyt job med øget transporttid på minimum 2 timer hver dag har også gjort, at der har været mindre tid til at træne i. Det har desværre betydet, at min supplerende styrketræning har været sjoflet en del igennem de sidste måneder (ikke helt strandklar!). Det harr dog været vigtigere at finde en ny balance ift. øvrige aktiviteter og familien.
Mentalt er jeg klar. Jeg har en god fornemmelse og kan mærke, at jeg er begyndt at gå ind i “zonen”. Og så glæder jeg mig sindsygt. Uanset, hvordan resultatet bliver, så bliver det en fest.
Øv, det har været en uge uden de store km i benene. Ikke fordi jeg ikke har haft lyst, og tiden har også været der. De sidste 3-4 dage har jeg bare haft en eller anden virus i kroppen. Det har betydet almindeligt ubehag i hele kroppen og træthed, så det har været nemt ikke at begive sig ud på en træningstur.
I dag har der så været bedring at spore gennem hele dagen, så jeg synes lige det skulle fejres med en lille bitte tur. Det var så fedt!
God weekend – nyd din tur – kort eller lang.
Efter en weekend, hvor der har været løbet ultraløb flere steder, så virker det lidt usselt at skrive om et 10 km løb 😉 Men det jo det, som nogen af os kan løbe.
Men for et par uger siden tilmeldte sønnen og jeg os Klinteløbet. Efter sigende skulle det være et af Danmarks hårdeste og smukkeste 5 og 10 km. Normalt er jeg lidt forbeholden over for sådanne udmeldinger, men man har jo været på Møns Klint før. Ruten kort: man løber de først 2-2,5 km op og ned på kanten af klinten, hvorefter man tager tilbageturen på stranden med en god gang rullesten. Og til allersidst napper man de 497 trin op til mål. På 10’eren tager man bare en omgang mere!
I smukke rammer og meden sol, som begyndte at kigge frem, så var der lagt op til en varm dag på klinten. Allerede efter godt 1 km fortrød jeg, hvorfor jeg dog ikke bare have taget en 5’er. Nu var der betalt for en 10’er, så løber vi den. Der kom styr på dispositionen af løbet, og tempoet blev afstemt efter, hvad der var i benene.
En runde igen og to gange trapper. Billede taget af Flemming Madsen https://www.facebook.com/flemming.madsen.1612
Op- og nedture, strand med sten, som forsvinder under vægten af din fødder er jo ikke terræn for store løbere som mig. Men hold op det var fedt. Jeg kan klart anbefale at tage til Møn næste år. Selvom man er presset godt og grundigt i bund, så når man (jeg) også at nyde dette pragtfulde stykke Danmark. 10 km-løbet blev vundet i 47 minutter – jeg kom daskende ind 20 minutter efter! Men sådan en dag tænker man ikke på tiden. Det er ret basalt: Det ene ben foran det andet… det ene ben foran…
Fik lige hentet et par placeringer på de sidste trappetrin.
Når man nu var på tur og havde taget hele familien med, så var det jo oplagt at slå et smut forbi hyggelige Nyord til en velfortjent frokost på Noorbohandelen. Lokalt røget lam – ikke dårlig post-race-menu. Restitution er vigtig!
Når jeg SKAL have nyt ur nu, så mener jeg selvfølgelig ikke bare et ur, som kan vise tiden. Jeg mener selvfølgelig et ur, som kan vise mig ALT. Hvor hurtigt jeg bevæger mig. I hvilken højde befinder jeg mig. Og skulle jeg fare vildt på en af mine ture (6-10 km), så kan det også vise mig sikkert hjem. Det er sådan et ur, som jeg must have.
Objektivt set, så har jeg ingen argumenter overfor hjemmets finansminister. En gennemgang af samtlige features på diverse løbeure interesserer hende ikke det mindste. So please help me!
Mange af os falder jævnligt i med hensyn til køb af nyt udstyr, som vi bare må have (for at blive en bedre løber). Og selvfølgelig er det fedt med nyt grej, men intet kan erstatte en god gang træning. Så må vel heller i gang.
Læs i øvrigt dette interessante blogindlæg fra Ultra168 omkring brug af GPS-ur i forbindelse med løb.
God påske.
For halvanden år siden tilmeldte jeg mig morgendagens halvmaraton i København. På det tidspunkt havde jeg problemer med højre knæ. Det skulle senere vise sig, at jeg var nødt til at gennemgå en operation, hvor en stykker af menisk og brusk blev fjernet.
På daværende tidspunkt havde jeg en drøm om, at den skulle have gas til VM Halvmaraton – målet var en PB. Jeg er kommet gennem min skade, men der bliver ikke noget ræs fra min side – det er formen ikke til. Jeg er dog heldigvis i stand til at løbe, så det bliver stort alligevel. Det bliver så fedt at se alle løberne i de københavnske gader.
Happy Feet til alle – der er dømt fest.
© 2024 ultrarun.dk
Tema af Anders Noren — Op ↑
Kommentarer