endurance & passion

Tag: dansk mesterskab (Side 3 af 3)

Skechers Ultra 2013 – DM 100 km

Spændende løbedag i dag. 1000-vis af løbere skal gennemføre Copenhagen Marathon, hvoraf en gruppe eliteløbere kæmper om det danske mesterskab på de 42,2 km. I Bramming er der så en noget mindre gruppe, som skal kæmpe om det danske mesterskab på 100 km.

Jeg er stadig godt oppe at køre efter sidste weekends VM på 24 timer. Det har været en fryd at læse de dejlige beretninger fra danske og udenlandske løbere. Så jeg gad da godt et ultrafix i Bramming i dag som tilskuer, men familien har vist også krav på lidt af min tid.

Lidt ærgerligt, at kun i alt 25 løbere stiller til start på ultraløbets sprintdistance.Med kun 4 kvinder til start, så er der jo næsten medaljer til alle, men desværre ikke så meget løb! Omvendt må man sige, at de var de bedste, som stillede op i dag. Pia Joan Sørensen er i den grad forhåndsfavorit til at vinde. Pia har løbet de 100 km i tiden 8.34 så sent som i april i år – virkelig flot tid. Håber ikke, at Pia er for brugt. Hanne Christensen har gjort det ganske godt med 67 km på 6H, så hun er nok den næste på podiet. 3. pladsen bliver så afgjort mellem Sidsel Petersen og Conny Brusen Nielsen.

Med 21 løbere hos herrerne, så er der lagt op til lidt mere dyst. Peter Paldan er ude i en slags comeback. Peter har løbet 7.04 ved VM i Gibraltar i 2010 og holdt så en pause fra ultraløb. Peter stiller ikke op for sjovt, så han vil give alt ved DM. Mit bud på en vinder. På de næste pladser bliver det nok lidt sværere at sætte navne på (heldigvis for det = mere spænding). Jeg er tror dog, at Mogens Kjæmpe Jensen vil blande sig i topstriden og måske også Peter Laulund Rasmussen. Som en outsider må også Leon Skriver Hansen nævnes. 100 km er en del at forberedelserne frem mod Western States 100, så meningen er jo ikke at brænde den helt af. Men det dér nummer på maven, gør bare noget ved hovedet 🙂

Resultater findes her.

Godt løb til alle – om det så er i København eller Bramming.

logo

Resultater fra en travl weekend

Mens vi andre lå på stranden for første (og sikkert også sidste) gang i år, så blev der løbet langt i Viborg og på Bornholm.

Jens Ole Nielsen har nu ny banerekord for 24 timer rundt om Søndersøen i Viborg. 228 km – det er super flot. Stort tillykke herfra (Selvom jeg så ikke har noget at prale af mere!). Kim Hansen leverede et godt resultat på 2. pladsen med omkring 200 km. Med så mange løbere til start, så kunne man godt have håbet på lidt flere løbere over de 200 km.

Ole Karlsen blev igen dansk mester på 100 km i går på lige under 9 timer. Også stort tillykke til Ole. Stor respekt til Ole for at gennemføre på en dag, som ikke helt kørte efter planen. Der var “desværre” ikke andre løbere, som kunne udnytte denne lille off-day for Ole. Der kunne godt have været en større opbakning til dette DM-arrangement. Jeg forstår, hvis TIF’ferne er lidt skuffet.

Stort tillykke til de løbere, som lavede PR eller havde debut i hhv. Viborg og Tejn.

 

Oplevelser fra Bornholm

Der er var masser af flotte præstationer under de forgående par døgns ultraløb på Bornholm. Nogle præstationer var forventet og andre var ikke. Nogle følte, at de havde en dårlig dag. Sådan er det – det er kernen i ultraløb.

Noget af det, som altid har fascineret mig ved ultraløb er den nødvendige balance mellem fysisk og mental styrke. Man kan ikke gennemføre alene på en af faktorerne. Jeg har brugt billedet før, men ultraløb er en minitureudgave af livet. Somme tider går det op; somme tider går det ned. Hver gang – om det går godt eller skidt – så lærer man noget mere om sig selv. Er det ikke fedt at vide, at hver gang man stiller til start i et ultraløb, så bliver man klogere.

Hos kvinderne var der på forhånd store forventninger til Janne Grønhøj, som sidste år vandt 24 timers løbet i Holte. Janne Grønhøj havde et løb, som bare ikke fungerede, men endte alligevel på 100 km. I det smalle felt var der heldigvis nye løbere, som kunne løbe stærkt. Helle Andersson vandt DM med 192,8 km i hendes debutløb på distancen. Tina Andersen kom ind som 2’er i 183,7 km (også debutant på 24H) og Anne-Mette Lindgaard blev 3’er med 129 km. I den åbne klasse blandende finske Heli Lehtinen sig med 186,9 km efter et meget stærk udlæg.

Til trods for den manglende størrelse på feltet, så var resultaterne superflotte.

Herre-feltet betragtede jeg på forhånd som værende meget bredt. Manges øjne hvilede dog alligevel på Ole Karlsen. Med mange års erfaring på 100K var spørgsmålet, om han kunne omstille sig til at løbe langt på 24 timer.

Det kunne han i den grad! Ole Karlsen vandt med 231,3 km. Efter et meget disciplineret løb gennem 22 timer, slap kræfterne op til sidst. De to sidste timer handlende i den grad om at holde på. Jeg håber meget, at Ole er klar til at tage en ny udfordring op på 24H, da der stadig er flere km i ham. Rene Koch Larsen løb også et veldisponeret løb. 211,7 km er en flot ny PR til René. Mathias Jørgensen blev flot nr. 3 med 200,2 km – flot debut.

Gennem weekenden blev der også løbet på distancerne 6 og 48 timer. Desværre var felterne her heller ikke så store.

Samlede resultatliste kan ses her.

Desværre var det sidste gang, at der blev løbet timeløb på Galløkken. Jeg forstår godt, at  Tejn IF Løb (TIF) trækker stikket efter 8 års arbejde. Det er perfekt setup for ultraløb som blev leveret af TIF, men det kommer ikke af sig selv. Med årets deltagerantal som målestok, så havde løbet fortjent større opbakning. Lene Møller og Kim Rasmussen samt resten af det fantastiske crew har gennem årene lagt utroligt mange kræfter og feriedage i arrangementet.

Hvis jeg laver et tilbagekig over årene, så er der mange gode minder. Men særligt et minde ‘popper’ lidt højere end de andre. Det lykkedes TIF af hive den legendariske Yannis Kourous til Galløkken i 2008 for at løbe 48 timer. Et løb, hvor grækeren sætte verdensrekord med 433 km!

Når noget slutter, så er det begyndelsen på noget nyt. Jeg håber, at der ude i Danmark er en klub, som vil tage handsken op efter TIF, så vi også fremover får nogle fantastiske DM-stævner. Og TIF arrangerer jo fortsat masser af spændende løb.

Stort tak til TIF, Lene og Kim for jeres engagement gennem årene. I har haft en stor betydning for dansk ultraløb, måske større end I måske aner.

Se klip fra TV2Bornholm.

6-24-48 timer Bornholm

I morgen kl. 11 starter løberne på to dages strabadser rundt på stierne ved Galløkken, Rønne. Når de er halvvejs i løbet, er det vores (min) tur til at starte på dette års DM på 24 timer.

For et halvt år siden havde jeg en forhåbning om, at jeg skulle ud på 210 km i mit comeback-løb. Som tidligere nævnt, så sker det ikke denne gang.

Da jeg tilmeldte mig konkurrencen, var jeg godt klar over, at jeg ikke kunne nå at komme i superform. I stedet for at forcere træningen, har jeg forsøgt at få min løbestil lagt i nye rammer. Den sidder ikke helt i skabet endnu, men det skal nok komme. Målet for 24H blev ændret til at se, hvor længe jeg kunne holde barfodsstilen. Et forvredet knæ har dog gjort løbelivet lidt surt de sidste 2½ uge! Jeg vil forsat forsøge at holde skruen i vandet så længe som muligt, men er klar over, at løbet meget hurtigt kan være slut.

Ligegyldigt hvad, så glæder jeg mig til et par døgn uden megen søvn i gode venners lag (Det er jo sygt, at mødes på denne måde!). At udfordringerne så må vente lidt på sig – det går nok.

Gider man ikke EM i fodbold, så er jeg sikker på, at der kommer opdateringer fra Tejn IF Løb. Får jeg tid 😉 , så sender jeg nok et par tweets.

Store forventninger

Tejn IF Løb danner igen i år rammerne for årets DM på 24 timer. Jeg har glædet mig til at deltage i løbet, da det bliver mit første ultraløb i snart 3 år. At det så også er første gang, at jeg stiller op til et DM, er også lidt sjovt.

Forventninger til løbet er store.

Arrangørerne er kendt for super gode løb. Som løber lægger man mange timer i forberedelserne (træning). Det er derfor en drøm, når der ikke er noget at udsætte på gennemførelsen. På forhånd tak for indsatsen.

Når man stiller op i et ultraløb, så er det lidt ligesom at komme til ”fest i familien”. Det bliver fedt at gense af kendte ansigter, samt at stifte bekendtskab med nye ”medlemmer”.

Selvom der i år er forhåndsudtaget en del løbere til VM senere i september, så er der alligevel mandlige ultralandsholdsløbere med på startlinien. Desuden er der en del løbere, som har meldt ud, at de satser på at løbe sig på holdet i løbet af den kommende weekend. Jeg tror, at der er lagt op til en ordentlig dyst blandt herrerne. Desværre kommer jeg ikke til at melde mig ind i den kamp i denne omgang.

Med baggrund i et par ture på godt 20 km, så er der ikke basis for ambitiøse mål i dette løb. Som de fleste ved, så er jeg i gang med at omlægge min løbestil til barefoot-style. Det går fint, men har taget længere tid end jeg håbede på. Jeg vurderer, at jeg ikke har fået kvantitet og intensitet nok ind i min træning frem mod dette løb. Men jeg glæder mig stadig, og har justeret mit succesmål til 50 km (Det skal jo stadig væk være et ultraløb, ikke?). Nu bliver jeg beskyldt for at være fedtspiller af nogen – det er jeg forberedt på 😉 Men check min træning og få syn på min indsats.

Hos kvinderne er der pt 3 tilmeldte, men ingen løbere fra landsholdet. Til trods for det, så kan vi håbe på nogle gode resultater.

Vi (gen)ses på Bornholm

 

Comeback er under forberedelse

Om tre måneder løbes der danske mesterskaber på 24 timer i Galløkken, Bornholm. Det er et løb, som jeg gennem årene har nydt at deltage i. De første år som løber, og de seneste år som crew. Der er altid en god stemning omkring dette løb, så det vil jeg nødigt misse.

Fuld af selvtillid (Havde en tur på +10K i søndags) har jeg sendt tilmeldingen afsted til Bornholm i dag. Så nu skal jeg løbe danske mesterskaber! Jeg er faktisk debutant ved et DM – men vigtigere er det, at det også bliver comeback til ultraløb.

Målet for løbet er i første omgang at hygge sig og mærke “duften af savsmuld”. Realistisk set, så er der for kort tid til, at topformen kan nå at indfinde. Det gør heller ikke så lige nu, træningen går stille og roligt fremad. Jeg ser frem til et gensyn med de efterhånden mest slidte 1.032 meter på Bornholm.

Der bliver også løbet på 6H og 48H i år.

En weekend på Bornholm

Vel hjemme efter 4 timers transport fra Bornholm igen. Det blev ikke til så meget søvn under 24 timers løbet og det blev ikke til noget videre på hjemturen. Var så heldig at komme i kupé med tre drengefodboldhold – rare, men drenge. Men nu er der tid til et par eftertanke om dette års DM.

Igen i år et fantastisk løb – der er bare styr på arrangementet. Tak til folkene i Tejn Løb, som står bag.

Der var fra start lagt op til hårde dyster hos både kvinder og herrer. At DM så oven i købet havde besøg af nogle superstærke nordiske løbere understregede bare rammerne.

Jeg tog til Bornholm i weekenden for at være support for Leon Skriver Hansen, Lars Skytte Christoffersen og Anne-Marie Rossen. En hjælpetjans som jeg de senere år har sat utroligt stor pris på – det er bare så givende. Alle tre var opsat på at vise flaget ved løbet. Mange måneders træning skulle udmønte sig i nogle gode resultater.

Desværre fik Lars en skade allerede ved vendingen af løberetningen efter 6 timer. Skaden i læggen / senen var for voldsom til, at der kunne løbes videre. Det kunne have været skægt at se, om de norske supermænd kunne have presset Lars til en toppræstation. Vi fik det ikke at se – og nu er det lige meget.

Leon havde heller ikke et nemt løb. Allerede efter 7 timer havde Leon problemer med maven. Problemer, som måske senere fik betydning for hans optag af energi til benene. Leon fightede sig gennem problemer, men der opstod hele tiden nye udfordringer og efter ca. 17 timer var det slut. Mesteren fra 2010 måtte trække sig.

Der var lagt op til kvinde-til-kvinde-kamp mellem Mette Pilgaard, Anne-Dorthe Mahato og Anne-Marie. Anne-Dorthe trak det længste strå, men det var ikke uden kamp. Anne-Marie havde en down-periode hen over natten, hvor gappet mellem de to blev på 8 km. Fra morgenstunden og frem til slut svingende kampen mellem dem. Det lykkedes dog Anne-Dorthe at afvise Anne-Marie. Flot – stor respekt til begge løbere. Mette (3 dobbelt mester) måtte desværre trække sig efter små 100 km. Ægerlig for Mette, men også fordi feltet var lidt smalt mht antal deltagere.

Resultat, herrer

Joar Flynn Jensen, Norge Åben 237
Lars Christen Dørum, Norge Åben 235
Frederik Lassen DM 224
Vagn Kirkelund DM 205
Bjarne Jensen DM 203

 

De to nordmænd var til sidst et for stærkt bekendtskab for vores danske drenge. Begge løb i nye PB. Mon ikke vi kan have et større antal danske løbere i samme kategori om 1 til 2 år? Med flot og stabilt løb fik Frederik sat tingene på plads i ny PB. Vagn løb kontrolleret en sølvmedalje hjem og Bjarne fulgte trop lige efter i PB.

Resultat, kvinder

Anna Grundahl Åben 221
Anne-Dorthe Mahato DM 206
Anne-Marie Rossen DM 204
Mette Pilgaard DM 95

 

Svenske Anna debuterede på 24 timers – hvilken debut. Det blev til ny svensk og nordisk rekord. Så er man ligesom i gang 😉 Anna har dog erfaring fra 100 km, som hun har løbet en enkel gang! Dog er Anne vant til masser af smerte, idet hun er en ivrig multisportsatlet. Spændende at se, om Anna kan levere resultater fremover i samme superklasse.

Stor respekt og stort TILLYKKE til alle, som vandt, satte ny PB eller bare havde et par fede dage i Galløkken. Og stor TAK til dem, som gør løbet muligt.

Lidt statistik inden DM 24H

Så nærmer tiden sig for DM-fight på 24 timers distancen. Som sædvanlig er Tejn Løb arrangør af mesterskabet. Og det plejer de at gøre godt.

Hos kvinderne er desværre kun tre løbere til start i mesterskabet – men hvilke tre. Anne-Dorthe Mahato, Anne-Marie Rossen og Mette Pilgaard løb alle op med hinanden i 2010 med resultater på 194-195 km. Der er lagt op til en drønspændende dyst. Måske de kan presse hinanden op over de forjættede 200 km. Mette har måske en lille fordel, idet hun tidligere har været ude på 203 km i 2008.

Af andre kvinder til start bør nævnes svenske Maria Jansson med en PB på 193 km. Maria gav med veldisponeret løb Anne-Marie en god kamp om 3. pladsen ved Bislett i 2010. Anne-Marie trak det længste strå med små 2 km. Maria er klart en outsider ift den samlet vinder af 24H.

Som tidligere nævnt, så er der mange aspiranter til podiet hos herrerne. Lars Skytte Christoffersen er nok den største favorit med PB 239,136 km. Om Lars er i stand til at yde en toppræstation oven på sit 6 døgnsløb i New York i april må tiden vise. Vagn Kirkelund har løbet 219 km i 2008, men løb 203 km tidligere på året. Vagn løber altid over 200 km (og det ved de andre). Leon Skriver Hansen er noteret for 210 km. Leon har lagt sin træning om det sidste år. Hvad det kommer til at betyde, ved vi på søndag.

Thomas Steenberg har PB på 204 km. Efter sigende er han i kanonform. René Koch Larsen blev vicemester i 2010 med 201 km. Frederik Lassen er noteret for 161 km. Det resultat siger intet om Frederiks potentiale. Frederik løb 80 km på 6 timer i 2010. Hvis han forstår at disponere sit løb, så er der et godt stykke over 200 på kontoen til ham.

I den åbne klasse er der tre løbere fra den skandinaviske top. Svenske Reima Hartikainen med 241 km og to nordmænd, hhv. Joar Flynn Jensen med 233 km og Lars Christen Dørum med 225 km. De danske løbere skal give den gas, hvis de tre skal holdes bagved. Omvendt så kan de måske presse det sidste ud af de danske drenge. Der er langt op til et lille nordisk mesterskab (hvor en del af de stærkeste svenskere og nordmænd er blevet hjemme) – lækkert.

Følg resultaterne her. Men husk, ultraløb skal ses live.

 

Nyere indlæg »

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑