Forfatter: ultrarun.dk (Side 12 af 47)

Hvad jeg inderst inde har haft en meget kraftig overbevisning om igennem en tid, blev bekræftet hos ortopædkirurgen i går. Den er gal igen med det ene af mine knæ.

Som tidligere nævnt, så oplevede jeg i slutningen af november et kraftigt smæld på bagsiden af venstre knæ. Siden da er det gået bedre for så ind imellem at blive værre med knæet igen. Især sideværts bevægelser har provokeret knæet med øjeblikkelig smerte og efterfølgende hævelse.

Nu er diagnosen så givet! Et styk beskadiget indre menisk, lidt slappe ledbånd i knæet (?), en forstørret slimhinden og generelt slidgigt (plejer først at komme med alderen!?).

Det videre forløb bliver en operation indenfor den kommende måned (forventet). Det er heldigvis fortsat muligt at træne med optanke – skal jo ikke forværre noget – men det har jeg allerede gjort gennem de sidste måneder.

Jeg var gennem en lignende operation for fire år siden. Den gang var det højre knæ, som måtte under kniven. I dag er jeg meget tilfreds med udfaldet. Jeg ved godt, at jeg ikke bliver som ny igen efter en operation. Hvad der bliver fjernet kommer ikke igen! Men kan jeg blive smertefri i hverdagen, så er det super.

Alt i alt, så er jeg meget fortrøstningsfuld. Det skal nok blive godt 🙂

…og det har den været igennem nogle måneder.

I slutningen af 2016 fik jeg et ordentligt smæld på bagsiden af venstre knæ under en WOD i det lokale crossfit-center i Næstved. Efter en umiddelbar smerte og hævelse omkring knæet, er det ellers gået fremad stille og roligt. Men det blev ikke rigtig godt.

Så for tre uger siden var jeg forbi min læge til en nærmere undersøgelse. Umiddelbart lød det på en frikendelse ift skader på menisk og brusk (kender så udmærket den tur fra min knæoperation i starten 2013). Men da lægen ikke kunne komme diagnosen nærmere, blev der lavet en henvisning til speciallæge.

I dag var jeg så forbi ortopædkirurgen. Et af lægens første udbrud under ultralydsscaningen var: “Hold da kæft…!” Måske ikke lige det mest muntre man kan høre. Forklaringen var dog en vandcyste, som var større end skærmen han kiggede på. Måske jeg render rundt med de største knæ i 4700. Efter scanningen af selve knæet var den foreløbige konklusion lidt dyster, idet der er indikationer på beskadigelser på den ene menisk.

Så nu venter jeg på en MR-scanning, så det endelige dom kan afsiges. Mentalt har jeg indstillet mig på en operation, men nu må vi se. Men jeg kan fortsætte med min træning, så længe jeg lytter til signalerne fra knæet. Så det blev til en dejlig lille tur på MTB’en i det flotte forårsvejr.