endurance & passion

Forfatter: ultrarun.dk (Side 37 af 47)

Bislett 24H 2012

Så er løberne sat i gang til 24 timers centrifugering under siddepladserne på Bislett stadion. De godt 500 meter er elsket og hadet – men at arrangementet plejer at kører kan der ikke røres ved.

Tidligere har Bislett 24H tiltrukket mange danskere løbere – i år er det kun May-Britt Hansen og Jacob Vestergaard som repræsentere de danske farver. Held og lykke til dem – håber, at de må nå deres mål og om ikke andet, så have et dejligt løb.

For første gang bliver der afholdt Norske Mesterskaber – de ses også af deltagerlisten, hvor de fleste stærke norske løbere er til start. Blandt de norske herrer bliver der virkelig hård kamp – jeg vil nødigt komme med et bud. Der er også lagt op til en hård kamp mellem kvinderne, men her er mit bud, at vinderen bliver svensk eller måske engelsk.

Løbet kan følges live her eller på web-tv.

Jeg har gode oplevelser fra Bislett 24H både som løber og support – jeg er faktisk godt misundelig over, ikke at være til stede i Oslo.

I stedet skal jeg til koncert med Spleen United – de har lavet et godt bud på en ultraløbssang. Spleen United er bekendt med ultrasporten, idet de tidligere har holdt et par 24 timers koncerter.

[youtube]http://youtu.be/o3C6ZFeNXkU?hd=1[/youtube]

Held og lykke til alle gode ultra-venner i Oslo denne weekend.

Send en hilsen til løberne på: Twitter: Hastag #Bislett24 eller SMS +4748496699

 

 

Ventetid er lang…

Gennem det meste af ugen har min ortopæd på Kysthospitalet i Skodsborg og jeg forsøgt at komme i kontakt med hinanden. Så sker det. Halv seks fredag eftermiddag ringer telefonen så igen og jeg tager den – det er min ortopæd, som lige prøver at fange mig inden weekenden – det er s.. da god stil.

I forbindelse med mit sidste besøg på Kysthospitalet aftalte vi at give min meniskskade en chance for at komme sig uden operation. Da jeg jo ikke skal leve af at løbe, så var det en beslutning, som jeg havde det rigtigt godt med. Nu var det så blevet tid til en status på helingen.

Status er kort, at jeg stadig kan mærke “problemer” i knæet. I dagligdagen betyder det ikke det store – men når jeg dyrker sport, så er der ting som jeg har afholdt mig fra. Eksempelvis har jeg ikke løbet i snart 6 måneder! Hop og spring har jeg også afholdt mig fra (Det er derfor, at jeg har “pjækket” fra burpees til den ugentlige gang KettleCross).

På baggrund af en bedring i min skadesituation, har jeg valgt at se tiden yderligere an i forhold til en evt. operation. Jeg oplever ikke de samme hævelser i knæet som tidligere – noget tyder således på, at der sker en opheling af knæet. Resultatet er, at vi giver knæet yderligere en måned til at komme sig i. Men sker der en udvikling i negativ retning, så er det operation med det samme.

En lille ændring i forhold til de sidste  m a n g e  måneder er, at jeg skal teste knæet ved løb 🙂 🙂 🙂 Konkret betyder det, at jeg starter med at løbe 2-300 meter ifm en gåtur. Er I klar over, hvor fedt den udsigt er? Jeg er godt klar over, at det kan blive en meget kort lykke. Men hvad er det man siger: Hellere næsten ingenting, end slet ikke noget!

Jeg har ikke ingen forventninger om ultraløb-træning (lige med det samme), men en stille og rolig tur i skoven sådan en sen efterårsdag – det gad jeg godt.

Ventetid er lang, men forbereder man sig på den, så er det ikke så slemt 🙂 God weekend.

 

 

Hvad er det med løbebånd…?

som gør, at man vil løbe et helt døgn på dem?

I dag starter Anne-Marie Rossen op på 24 timers pinsler på et løbebånd. Anne-Marie har en personlig rekord på godt 205 km, så hun ved jo alt om, hvad så mange kilometer gør ved kroppen og hovedet.

I marts satte Leon Skriver Hansen dansk rekord med over 204 km på løbebånd. En stor præstation, men ikke noget Leon kunne anbefale overfor andre (Han sidder jo også med rekorden 😉 ). Mange vil mene, at det er monotont at løbe rundt på en bane på 1-2 km. En ting er sikkert, det bliver ikke mere inspirende at stå på samme sted gennem et helt.

Verdensrekorden for kvinder er efter sigende omkring 247 km sat af ungarnske Edit Bercés tilbage 2004. Anne-Marie har ingen planer om at sætte ny verdensrekord. Planen er, at følge den “normale procedure”, dvs., at veksle mellem løb og gang – en metode, som Anne-Marie har lavet flotte resultater med. Da der mig bekendt ikke er en dansk rekord for kvinder, så ligger den jo lige for – men, det er altså lidt off-season for Anne-Marie i øjeblikket. Topresultaterne skal først komme om et halvt år.

Bliver det for kedeligt, kan man jo bare få tiden til at gå på denne måde:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=dTAAsCNK7RA&feature=player_detailpage[/youtube]…

 

 

Copenhagen 6 Hours Run

Der var fra start 150 pladser, men antallet af startende er udvidet til 174 når starten til Copenhagen 6 Hours Run bliver skudt i gang lørdag kl. 10. En stor del af løbere napper alle seks timer, mens en anden stor del får et hak i marathon-bæltet.

4-6 grader og sandsynligvis tørvejr skal danne rammen om denne “sprinter-distance” i ultraløbsregi. Desværre kommer det til at blæse en del, hvorfor det vil føles noget koldere – så det kan sagtens få betydning for resultaterne.

Det er svært at pege på deciderede favoritter i feltet, idet rigtig mange gode løbere er til start. Jeg glæder mig til at se resultaterne senere lørdag. Held og lykke til alle i et af sæsonens sidste ultraløb.

 

IAU 50K World Trophy Final

I morgen bliver der løbet verdensfinale på 50K i IAU-regi. Lad det være understreget – det er ikke et verdensmesterskab! Med 12 kvinder og 15 herrer til start, så er løbet simpelthen for smalt endnu til at kunne bære den titel. Det har været muligt at kvalificere sig gennem 19 forskellige løb over 6 kontinenter. Nærmeste stævne for danske løbere har været Bislett 50K.

Det er 4. gang, at der løbes verdensfinale på 50K. Mon ikke man har en ambition om at udbrede ultraløb lige så meget som marathon. Det betyder også, at der skal tiltrækkes løbere fra det afrikanske kontinent. En måde kan så være at lave en “sprint-udgave” af et ultraløb.

Det er muligt, at bredden af løbere ikke er så stor, men det skal jo ikke forhindre dem i at løbe stærkt.

Hos herrerne er Collen Makaza fra Zimbabwe hurtigste mand på papiret med 2.47.22 – en tid som de fleste ville være overlykkelige for på en marathondistance. Norske John Henry Strupstad er kvalificeret med 3.02.33. Kvalifikationskravet var 3.20.

Hos kvinderne er Emma Gooderham fra Storbritannien med 3.17.30 bedst. Rita Nordsveen fra Norge er kvalificeret med 3.47.39. Kvalifikationskravet var 3.50.

Løbets hjemmeside.

 

 

Doping – hvorfor er det interessant

I øjeblikket florerer der en artikel fra The New York Times rundt om på nettet om en løber ved navn Christian Hesch. Er du på FB, så har du sikkert allerede læst den.

Hvorfor er det lige, at vi gider læse om en amerikansk løber, som har haft fingerne lidt for langt nede i “honningkrukken”?

Er vi ikke trætte af snakken omkring Lance Armstrongs dopingmisbrug? Kom det virkeligt som en overraskelse, at kenyanske løbere brugte epo?

Christian Hesch er ikke blandt de bedste amerikanske løbere. Men er dog stadig så god, at han kan tjene gode penge ved at stille op i mindre løb. Nu er der jo ikke de store penge i danske løb – og dem der er, løber de afrikanske løbere med. Kunne danske løbere finde på at dope sig? Ingen tvivl om, at der kunne være mærkbare fordele ved det i ultraløb!

Måske gider vi læse om Christian Hesch fordi, at han er en løber, som vi kan identificere os med. En fyr med en normal tilværelse og en passion for løb. Måske han er billedet på, at der ikke er så langt fra at være ren til at blive fanget af dopingen. Kunne du komme i det dilemma?

Jeg ved ikke, om der er nogen tal for doping / medicinmisbrug blandt danske løbere. Men der har netop været et eksempel i den danske amatør (veteran) cykelverden – Der bliver kæmpet om en buket blomster, og det er man villig til at dope sig for? Så der skal åbenbart ikke så meget til at motivere 😉

Er man interesseret i at læse mere om Christian Hesch, så har han en profil på twitter. Jeg synes, at det er lidt sjovt, at han kalder sig @Sub4Medic – givet vis et ønske om at komme under 4 minutter på milen; men medicinsk?!

 

Σπάρταθλον

Lige nu ligger en stor flok løbere og hviler sig på Hotel London i Athen. De har ikke valgt hotellet fordi er et fantastisk hotel med højt serviceniveau. Men traditionen tro, så er hotellet løbernes hjem inden de skal ud på 246 km fra Athen til Sparta. Om mindre end 8 timer starter dette års Spartathlon. Misundelig? Ja. Ikke på hotellet, men jeg gad godt stå på startlinien ved daggry op ved Akropolis.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=I5FqTCS1T_Q&feature=player_detailpage[/youtube]

Fire danskere har trodset græske strejker og er nu klar. Andreas Carlsen (forsøgte sig tidligere på året i Western States 100), John Hornbech Christensen, Henrik Schriver og Gert Hougaard.

Alle fire må leve med statistikken om, at kun 1 ud af 3 kommer frem inden for de 36 timer. Henrik og Gert har prøvet det før, men det er på ingen måde en garanti for at komme igennem.

Vanen tro, så stiller en række stærke løbere op i Spartathlon – en af de største klassikere indenfor ultraløb.

Tyskerne stiller med mange gode navne, og man er nødt til at nævne Michael Vanicek. Vanicek løb dog VM (samlet nr. 5) for kun tre uger siden. 251,8 km burde dog sidde i kroppen, men lad os se.

Ellers er det nok løbere fra Italien, Japan og Ungarn, som kommer til at præge løbet. jeg er spændt på at se, hvad Lizzy Hawker kan stille op hos kvinderne. Hun har verdensrekorden på 24 timer og desuden verdensmester på 100 km. Lizzy Hawker har dog haft lidt problemer med bentøjet.

Vores norske og svenske naboer stiller også med gode løbere. Jon Harald Berge løb ikke VM, men har lagt træningen an på Spartathlon. Jon Harald Berge har tidligere løbet en 3. plads hjem i Spartathlon 2009.

Held og lykke til alle. Husk busserne kører ikke, så I kan ligeså godt løbe hele vejen.

Live-resultaterne kan følges her.

 

VM 24H i Katowice, Polen – lørdag / søndag

Med start kl. 12 var der mulighed for at sove længe endnu en dag – for dem som kunne! Jeg synes dog, at det er rart at sidde og hygge lidt med morgenmaden, så jeg var tidligt i kantinen. Der er bare en fed stemning blandt folk sådan en morgen.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=z8o-7y2xuBY[/youtube]

Kl. 10 var der afgang med bussen til parken, hvor løbet skulle afholdes. Det til trods for skaderne, så har vi valgt at stille alle 13 løbere på startlinien. VM er noget særligt, og man kan ligeså godt nyde det mest muligt.

Ambitionerne inden start er, at alle skal løbe op til deres bedste og så lige et par km mere. Absolut realistisk, men også forventeligt – det er et mesterskab. Frederik Lassen føler sig i super form. Hans forsøg på at løbe 240 km er ambitiøst, men så absolut også realistisk. Til sidst har vi en ambition om, at der skal laves ny dansk rekord for kvinderne. Det er selvfølgelig utopi at tro, at alle vil kunne løbe op til deres bedste. I teorien er det ikke svært at løbe 200 km – det kræver bare en gennemsnitsfart på 8,3 km/t og at man flytter sine fødder mindst 200.000 gange. Hvis det i praksis var så nemt, så var der sikkert nogle flere, som gjorde det.

Starten gik kl. 12. Amerikanske Mike Morton gik meget hurtigt ud. Normalt plejer japanerne nok at skulle sætte sig på løbet fra start – det skete ikke. Det hurtige udgangstempo påvirkede overhovedet ikke vores løbere. Der blev løbet meget disciplineret efter de aftaler, som var lavet. Det var så godt!

Ruten på ca. 1.500 m føltes hård for løberne, som timerne skred fremad. Tydeligvis også noget som prægede favoritterne. Hos kvinderne måtte italienske Monica Casiraghi, franske Anne-Cécile Fontaine og japanske Mami Kudo – alle verdensklasseløbere – trækker sig fra kampen om podiet i dette års mesterskab.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=QHUNDEM70rs[/youtube]

Hos herrerne løb den japanske verdensmester Shingo Inoue 30 km under vanlig standard. Og efter 17½ time måtte den italienske superløber Ivan Cudin trække sig ud af løbet.

Vores danske hold gik desværre heller ikke ramt forbi. Mange havde succes længe, men et 24 timers løb varer jo et døgn. Positivt var det, at alle gav det bedste de havde på dagen.

Resultater herrer:

  1. Thomas Steenberg-Hansen, 215,641 km – personlig rekord
  2. Frederik Lassen, 210,085 km
  3. Bjarne R Larsen, 177,838 km
  4. Mathias Jørgensen, 154,470 km
  5. Leon Skriver Hansen, 142,111 km
  6. René Koch Larsen, 138,219 km
  7. Vagn Kirkelund, 109,811 km

Resultater kvinder:

  1. Anne Marie Geisler Andersen, 209,300 km – personlig rekord
  2. Anne-Marie Rossen, 187,953 km
  3. Annedorthe Mahato, 183,570 km
  4. Kitt Andersen, 161,690 km
  5. Tina Andersen, 140,569 km
  6. Helle Andersson, 70,543 km

Kvinderne (1-3) satte ny dansk rekord for hold, så rekorden nu lyder på 580,823 km. Super.

Kigger man kun på km-resultaterne, så ser det måske ikke ud af meget. Og ja, det kunne sagtens have været bedre. Km-resultaterne er i sidste dem, som man bliver belønnet for, så det er meget vigtige. For mig at det dog også vigtigt at se på processen på vej mod resultaterne. Sidste lørdag/søndag løb løberne deres optimale – nogen løb også efter noget virkeligt stort – og samtidigt crewet bakkede 100% op. Endnu en gang tak til alle.

At der i mine øjne blev løbet med alt, betyder ikke, at der ikke ske forbedringer. Så nu når en blanding af eufori og skuffelse har lagt sig, så bliver det tid til at kigge frem mod VM i Steenbergen, Holland næste. Muligvis en kliché, men det er i modgang, at man udvikler sig. Så vi står rimeligt til næste år 😉

Det virkede ikke som om, at ruten var speciel hård for løbets vinder amerikanske Mike Morton, som løb 277,543 km! Hos kvinderne vandt tjekkiske Michaela Dimitriadu med 244,232 km.

VM 24H i Katowice, Polen – fredag

Morgenmad i kantinen – en speciel oplevelse. Ikke på grund af maden! Er man til masser af hvidt brød med skinke og ost, så var det ok. Som optakt til et ultraløb, så var det et noget tyndt udvalg.

Fredag formiddag havde vi vores første fælles. Hjemmefra vidste jeg, at det ville blive en travl dag for mig. Når man er mange løbere samlet, så kan det hurtigt ende med, at man skal overgå hinanden i målsætningen for sit løb. Eller i det mindste lade sig rive lidt med af stemningen. Jeg havde derfor en plan om, at få en individuel samtale med hver af løberne omkring deres mål og forventning til løbet. Alle have en realistisk forventning til løbet i forhold til tidligere præstationer. Nu skulle det bare omsættes til virkelighed. Ultraløb er nemt på papiret og på sidelinien!

Vi stillede op med 13 løbere, men allerede inden vi tog af sted til Polen vidste vi, at to løbere ikke kunne løbe op til deres bedste. Vagn og Helle var begge løbet ind i skader efter den endelige tilmelding var afsendt til arrangørerne. Vagn døjede med en lyskenskade og Helle havde fået konstateret et træthedsbrud i foden. Begge havde dog valgt at bruge weekenden sammen med resten af ultralandsholdet, når nu rejsen alligevel var bestilt. Så reelt set var 5 kvinder og 6 herrer klar til konkurrencen dagen efter.

Inden åbningsceremonien var der lige et par møder, som klares. Et teknisk møde, som altid trækker opmærksomhed. Dels på grund af detaljer omkring selve løbet samt for at være unødigt ineffektivt. Surt, når jeg hellere ville bruge tiden sammen med løberne og crewet. Midt under mødet kommer Yannis Kouros forbi – han mente helt bestemt, at der skulle tæpper på i alle svingene, ellers ville det blive for farligt. Hmm… 24 timers løb; nu med komfort!

Åbningsceremonien var overraskende kort. Normalt har den slags arrangementer en tendens til at trække en hale af mere eller mindre officielle personer fra værtsbyen, som alle lige skal holde en lille tale. Det var der ikke meget af denne gang. Super, for løberne skulle stå op under hele ceremonien. Til gengæld var der en underholdning. En lille sag svingede sig i ”gardinerne” – ikke så dårligt 😉

Pasta Partyet efter åbningen var en lidt rodet omgang – vi vandt buffetkrigen om at komme først fadene. Men pasta til stående buffet – det er ikke en succes. Det var ikke længe, at vi blev. Der skulle stadig styr på crewet, og løberne skulle have en tilbagemelding fra teknisk møde. Dejligt, at jeg havde et par rutinerede piger (Karina og Bente) med, som fik skik på mødeplan, indkøb af fællesting mm i crewet.

Vi skulle bare sove én gang til, så…

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2025 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑