endurance & passion

Tag: træning (Side 3 af 5)

Ris eller kød

Til enhver tid vil jeg vælge en god bøf fremfor en skål ris. Nu handler dette indlæg ikke om mine spisevaner. Det er heller ikke tanker om high eller low carb et-eller-andet op mod paleo.

Når jeg nævner, at jeg har lidt problemer med min ene achillessene, så bliver jeg mødt af undren over, at jeg fortsat træner.

Min nuværende ugentlige træning ser i grove træk sådan ud:

  • To-tre løbeture. Sammenlignet med andre løbere, så er de ikke specielt lange.
  • En-to træninger i crossfit-centret.

Der kan godt komme supplerende træning til.

Som sagt, så bliver jeg mødt af en del, som mener, at jeg burde holde en lang pause til alle skavankerne er forsvundet. Grunden til dette er nok, at de tænker i RICE-model (Rest, Ice, Compression, Elevation). Skadebehandling efter denne metode betyder typisk aflastning og ro af det skadede område. Den behandlingsform er typisk god ved akutte (muskel-)skader.

Jeg forsøger at behandle skaden efter MEAT-metoden (Movement, Exercise, Analgesics, Treatments). Fokus er at skabe øget blodforsyning i det skadede område, så helingen kan fremskyndes. Især sener og led har lavere blodforsyning, hvorfor det er en god idé at “fyre op” i området. Det bruger jeg crossfit-træningen til. Efter små to måneders vægttræning går det den rigtige vej. Sidegevinst er , at jeg opnår øget mobilitet af øvrige led, samt en noget stærkere core. Og så er det super inspirerende at træne (og konkurrere lidt) med andre. Når jeg ikke kan nå en tur i træningscentret, bruger jeg min Compex til at sætte gang i stængerne. Heller ikke så dumt 🙂

Tror, at det på sigt kan gøre mig til en stærkere løber.

Imellem krogede bøge

En god kammerat og jeg tog turen til Vrangeskov nord for Ringsted. Har aldrig løbet i området, men det er altid fedt at løbe i nye områder. CrossingNature stod som arrangør af et skov/trailløb rundt i skoven nord for Haraldsted Sø.

Der var mulighed for at løbe 5,5 – 10 eller 14,5 km. Prisen var den samme, ligegyldig distancen du valgte – og du kunne undervejs vælge omgange til eller fra. Det vigtige i løbet var således gode oplevelser, men stadig med et element af konkurrence.

En super sjov og varieret rute med halvbrede skovstier, MTB-spor og stykker med off-trail. Mange små og bratte sving og stigninger og fugtigt (læs fedtet) føre på dele af ruten udfordrede løbere som mig.

Jeg nappede to omgange rundt i skoven – det var rigeligt i dag 🙂 Godt 10 minutter efter jeg var i mål, kom Andreas Carlsen, fra Exploring The Limits ind som vinder af den lange distance. Andreas så flyvende ud på ruten – og så følte han sig ikke helt rask!

Vrangeskov

Det er ikke sidste gang, at jeg løber et af CrossingNatures løb – en klar anbefaling fra mig. Det er heller ikke sidste gang, at jeg løber i Vrangeskoven. Har en idé om, at vi nok skal få fyldt en bil eller to med løbere fra Næstved-området i løbet af året.

Dobbelttester

En hjemmearbejdsdag gav mulighed for at komme ud og nyde det gode vejr lige efter fyraften. Posten har været forbi to nye par trailsko, så det trak lidt for at komme afsted.

Dagens tester var et par Inov8 TrailRoc150. Umiddelbart en god fleksibel sål, men sidder noget mere tæt end mine andre trailsko fra Vivobarefoot. Testturen skulle klares i Fruens Plantage – “legepladsen” for Næstveds trailløbere. Det andet par (Inov8 BareGrip200) må testes en dag med masser af fugt i skovbunden.

TrailRoc150

 

På p-pladsen så jeg, at der nu er kommet stander op med små affaldsposer. Og et fint skilt, som opfordrer alle i skoven til at samle affald op, så vi efterlader området lidt pænere end da vi kom. Poserne skulle testes med det samme. Desværre var der gevinst, allerede efter et par km var to poser fulde. Men super godt initiativ, som folkene bag TrailSkrald har stor ære af. Mon ikke det kan være med til at gøre en forskel til fordel for os alle?

TrailSkrald

Ordbogen skal opdateres

Min ordbog med udtryk for fysiske udfordringer skal vist opdateres over den kommende tid. Og jeg har en stærk fornemmelse af, at det bliver på den hårde måde – og det bliver rigtig fedt.

Efter min første træning (ja ja, det hedder WOD) hos Dokken Crossfit skal jeg nok få lært thrusters og burpees bedre at kende.

Jeg kan mærke, at styrketræning er et godt supplement til min løbetræning. Synes dog, at jeg er gået lidt kold ift. at få trænet styrke jævnligt på det seneste. Har derfor været på udkig efter et alternativ. Hidtil har mulighederne ikke været forenlige med familiens kalender. Noget tyder på, at træningen fremover kan blive noget mere fleksibel. Godt, for jeg tror, at crossfit er stærkt vanedannende.

En kort – en lang

Når det kommer til at afgøre, om man skal træne langt og langsomt eller kort og hurtigt, så kommer man på en svær opgave. Som andre har bemærket det i dag, så er der artikler, som fremhæver både lange og langsommere ture, som korte og hurtige ture.

Måske en (tredie) sandhed ligger midt imellem.

philosophy-of-polarized-training-chart-from-Charlie-Francis

Polariseret træning består at lange og langsomme træninger kombineret med korte og intensive ture. Og så i øvrigt dropper de halvlange og halvhurtige ture midt imellem. Og det er måske den store udfordring, idet de ture giver en umiddelbart fornemmelse af træningsgevinst.

Nu kan sundhed, god form og hvad vi ellers kalder det jo være mange ting. Så afgør dig med dig selv, hvad der giver værdi for dig.

God løbetur, hvad enten du løber kort eller langt.

 

Ikke flere km i år

Med tre uger til Salomon Hammer Trail Winter Edition og frostklart vintervejr udenfor vinduerne, så taler det meget for en løbetur. Og så ikke alligevel! Siden søndagens hyggetur i Fruens Plantage har jeg døjet med ømhed på den ene achillessenes tilhæftning på hælbenet. Åbenbart blevet en tendens, at jeg skal have lidt ondt i achilles op til et løb på Bornholm. Da jeg deltog i dette års sommerudgave af Hammer Trail havde jeg samme udfordringer.

At holde løbepause resten af året er det, som giver mest mening i situationen. Tung langsom styrketræning, Complex og rødvinsrestitution bliver recepten den kommende uges tid.

I øvrigt kan du stadig nå at tilmelde dig vinterens Hammer Trail, som i år også danner rammer for det første DM Kort Trail. Se startlisten her.

 

Juledag i mosen

Når man nu ved, at der kommer for meget mad i maven henover julen, så må man jo gøre lidt ved det.

I dag blev det til 24 km rundt i Stenskoven og Holmegaard Mose. Sporet var vådt og tungt, men super god træning henimod Salomon Hammer Trail Winter Edition om godt tre uger. Løbet danner også ramme om det første DM på kort distance (ca 21 km) – den foreløbige startlisten kan ses her. Jeg er bestemt ingen sprinter, så jeg “napper” en tur på marathondistancen. 50 miles er længste distance på vinterens udgave.

Og så kom vinterens første sne – kunne ikke være mere perfekt. Se lidt klip fra dagens tur.

Socialt trailløb i bakkerne

Salomon havde inviteret til socialt trail event i bakkerne syd for Næstved. Tracy Høeg førte 50-70 glade løbere rundt  i Fruens Plantage og Fårebakkerne. Ruten var knap 14 km, så der var behov for at få vejret undervejs. Så er det godt, at der er nogle gode udsigtspunkter undervejs.

Nedenfor er der indtryk fra en dejlig formiddag i sporet:

Skulle du have lyst til at løbe mere i skovene omkring Næstved, så er følgende Facebook gruppe måske noget for dig: Klik ind på “På vej og i skov – løb i Næstved” og se mere.

Tid til nye dæk

Kørte en tur forbi Naturlig Fod i Lyngby på vejen hjem fra arbejde. Var ude efter et par minimalistsko til hverdagsbrug – det er ikke ligefrem det, som hylderne bugner af i skobutikkerne rundt omkring i landet. Vil gerne træne fødderne lidt mere på jobbet, og det er ikke passende at gå rundt med bare tæer. Desværre var min størrelse ikke hjemme, men kunne jo ikke tage tomhændet hjem.

Nye dæk

Efter en snak med Søren Knudsen (Team Citronmåne) var jeg blevet meget interesseret i at prøve et par Skora. De sidder perfekt! Det køb tror jeg ikke, at jeg kommer til at fortryde 🙂

 

Det er jo bare at nyde det!

Jeg plejer at nyde de fleste af mine træninger. Om det er en tur i skoven i løbesko eller en tur i det lokale fitnesscenter eller, hvad det nu lige kan være – Det at få rørt kroppen, giver bare energi.

IMG_0015

Mine træninger handler også om at blive bedre, hurtigere osv, bare ikke i dag! I dag handlede det kun om at nyde det. Ikke svært i dette pragtfulde efterårsvejr.

IMG_0016

God weekend – nyd det 🙂

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑