”Hvordan går det?” ”Jeg kan se, at du er begyndt at løbe igen!” ”Når nu er du skadet igen, burde du ikke bare stoppe?” ”Fedt at høre, at du har gang i skoene igen.”
Ovennævnte kunne være et sammensurium af de henvendelser jeg får vedrørende mit løb. Og mange tak for jeres tanker og beskeder 
Og hvordan går det så? Jeg er småskadet og er positiv som aldrig før!?
Som det er de fleste bekendt, så er jeg ved at lægge min løbestil om fra notorisk hælelander med mange års erfaring til ”barefoot-runner” med landing noget længere fremme på foden. Det kræver lidt tilvænning af muskel- og senevæv i specielt læggene (I know – jeg er en ældre ung mand). Det har givet lidt småskader i form at mindre fiberskader, stivhed i muskler o. lign. Jeg kunne givetvis bare hoppe ned i et par konventionelle løbesko og begynde at æde km i massevis. Det gør jeg så ikke lige – det ændrer ingen ting ved mine tidligere problemer.
Når jeg er positiv over min situation, så er det fordi jeg tager mine skader som tegn på udvikling. Men selv med dette syn, så er det jo rart hvis man kan bakkes lidt op. På Institute of Sports Medicine Copenhagen mener man, at der skal småskader til at stimulere senevævet til at blive stærkere.
Hvornår er jeg så tilbage? Godt spørgsmål! Med afsæt i ovennævnte, så kommer det vel an på, hvor mange skader jeg skal pådrage mig inden. Det skal jo som bekendt være skidt, før det kan blive godt.
God weekend.
