Bornholm, den solrige (nu får vi se) perle i Østersøen, med sine smukke landskaber, klippekyster og fantastiske cykelruter venter forud. Som frivillig for Safe Zone Næstved har jeg fået muligheden for at deltage i en cykelweekend på Bornholm.
Jeg ved det allerede, men at udforske øen på to hjul giver en unik mulighed for at opleve den storslåede natur, de små byer og de dramatiske kyststrækninger. Fra de bølgende marker til de stejle klipper – Bornholm har det hele.
Som frivillig for Safe Zone Næstved er jeg en del af et fantastisk fællesskab. Vi arbejdede sammen for at skabe en tryg og sikker. Det er ikke bare tre feriedage – det er en mulighed for at bidrage til noget større og være en del af noget meningsfuldt med en for mig lille indsats (jeg bruger lidt afspadsering og “hende-der-hjemme” må vente med at få lavet et par praktiske opgave).
Hvad er Safe Zone?
DIF Soldaterprojekt arbejder for at skabe trygge træningsfællesskaber for skadede veteraner og politifolk i danske idrætsforeninger. Dette gøres gennem såkaldte Safe Zones, der er lokale idrætstilbud for veteraner og pårørende.
Der tilbyder Safe Zones inden for forskellige idrætsgrene, såsom vægtløftning, svømning, cykling, skydning, ishockey, roning og havkajak. Jeg har tilbudt som biking-instruktør henover vinteren og nu tager jeg tørn som vej-kaptajn ude på landevejene.
Det er ikke helt dumt at komme ind fra varmen og så begynde at nærstudere resultaterne fra weekendens store ultraløb. Det er imponerende.
Danske mesterskaber 24H
Først en tur til 24 timer ved havet i Sæby, hvor der blev afholdt danske mesterskaber i 24 timers løb.
Ikke de store overraskelser på podiet hos kvinderne hhv. herrerne. I hvert fald ikke på de to øverste pladser.
Det lykkes Katja Lykke at genvinde DM foran Katja Bjerre og med Tina Skannerup på tredjepladsen. Resultatet var et stykke fra den danske rekord, som Katja Lykke satte sidste år med 248 km! Om det er en nylig skade, som har sat sit præg vides ikke.
I min optakt nævnte jeg Lotte Fritze, der blev 4’er. Lotte var det godt stykke fra podiet.
Hos herrerne havde Emil Krog Ingerslev fart på. Så meget fart, at han ud over at blive dansk mester også satte en ny dansk rekord på godt 267 km – cirka 10 km længere end den tidligere rekord, som Kim Hansen var indehaver af. Skal vores danske herre kunne følge med de svenske naboer, så skal vi have løbere over 260 km (For et år siden, var tre svenske gutter over 260 km ved de svenske mesterskaber).
Bruno Batsberg er stabiliteten selv og kom ind som 2’er i godt 236 km efterfulgt af Lasse Skare Therkildsen små 30 km efter.
Emils præstation overstråler selvfølgelig DM i Sæby, ellers havde det nok være lidt mere på det jævne. Men mesterskaber handler om placeringer! Stort tillykke til alle.
24 timer ved havet er igen værter for de danske mesterskaber, og det bliver en fantastisk oplevelse for løbere i alle aldre. Paradisjorden i Sæby danner rammen om dette års løbetur, og vi håber på solskin og et spændende felt af deltagere 🌞🏃♂️🏃♀️.
Selvfølgelig! Her er et muntert blogindlæg om weekendens danske mesterskaber i 24 timers ultraløb, som du kan dele på www.ultrarun.dk:
Herrekonkurrencen
Weekendens danske mesterskaber i 24-timers ultraløb nærmer sig, og der er tre klare forhåndsfavoritter blandt herrene. Lad os tage et kig på dem:
Bruno Batsberg: Forsvarende mester har en imponerende baggrund. Den nordjyske dieselmotor – Bruno løber altid et stabilt løb, dog knapt så langt som for syv år siden, hvor han løb hele 254 km.
Emil Krogh Ingeslev: Rekordindehaveren på 100 miles har løbet denne distance på imponerende 13.19. Det kunne godt blive til et godt resultat, men de sidste 11 timer er ikke nemmere. Har Emil stabiliteten til at løbe længere? Han har i hvert tilfælde farten til noget stort!
Carsten Friis: Har løbet 227 km og er en potentiel trussel for favoritterne. Har været dansk mester på distancen, men det er efterhånden nogle år siden.
Kvindernes kamp
Kvinderne er også klar til at kæmpe om titlen. Her er nogle af de stærkeste deltagere jf. mig:
Katja Lykke: Sidste års mester og danske rekordholder. Hun satte en dansk rekord med imponerende 248 km sidste år. Hvis hun er kommet over sin skade, er hun absolut favorit.
Katja Walther Bjerre: Landsholdsløberen har løbet 212 km og er en seriøs konkurrent.
Mette Sommer Fritze: Landsholdsløberen i 50 og 100 km løb. Mettes PR er 186 km, og hun har også løbet 100 miles på 18 timer. En god chance for, at hun kommer over de 200 km.
Det bliver et spændende løb med hele 55 tilmeldte. Glæder mig til at se, hvem der løber med guldet! 🏃♂️🏃♀️ Og hvem der overrasker; og får et gennembrud på distancen. Vejret går ikke hen og bliver en undskyldning!
Link:
Har ikke kunne finde direkte link til resultater, men eller følg med på 24 Timer ved havet
Verdensmesterskaberne i 48 timers løb er en imponerende præstation, hvor ultraløbere fra hele verden udfordrer deres fysiske og mentale grænser.
Det er meget nyt, at der nu også konkurreres om VM på 48 timer – første gang, at Danmark stiller med et hold. Det gør også, at konkurrencen bliver lidt elitært, dvs. deltagerfeltet er smallere og det bliver “nemmere” at lave topresultater placeringsmæssigt. Noget nogle år vi også ser til danske mesterskaber i 24 timers løb.
Det betyder ikke, at der ikke bliver løbet langt af dem som vinder, og at der kan komme nogle fantastiske resultater – også af danske løbere. Jeg vil holde øje med kilometerne, der bliver løbet.
På kvindesiden stiller vi med tre løbere:
Stine Rex, topfavorit til at tage førstepladsen. De fleste ved, at Stine har løbet det meste, og at hun kan løbe mange km hurtigt. Det er med stor erfaring i rygsækken, at Stine stiller til start.
Tina Andersen, har vi ikke hørt så meget til i de senere år. Senest Tina gjorde sig bemærket var på 6 døgns-distancen. Har som træning op til VM bl.a. løbet ned igennem Jylland. Tina har erfaringen fra at være i gang længe, om hun har tempoet til at blande sig bliver spændende.
Julie Kristine Møller Jensen, kender vi ikke så meget til endnu. Debutant på distancer over 24 timer. Jeg er spændt på, hvad det kan blive til.
Herrerne stiller med følgende hold:
David Stoltenberg, nok mest kendt fra løb i Backyard-regi, hvor han har den danske rekord på små 490 km fordelt på 73 timer. Kommer til VM med kæmpe erfaring i at holde sig i gang længe.
Peter Torjussen, har efterhånden en kæmpe erfaring fra diverse ultraløb. Har flere gange løbet i længere tid end 48 timer. Nu handler det jo rigtig meget om udholdenhed, men – tempoet betyder også noget. Jeg håber, at Peter har fart nok i skoene til at gøre sig gældende.
Morten Klingenberg, har også stor erfaring fra “baggården”, hvor han er kommet langt.
Michael Clausen, Lars Skårup Brødsgaard, Steen Michelsen, Peter Kjeldmann & Henrik Elsig Andersen: Alle har erfaringer fra tidligere løb, men jeg er meget usikker på, hvordan de kan omsættes til resultater i et verdensmesterskab over 48 timer. Teach me, Guys! Det vil være fedt med kæmpe overraskelser.
Hvad skal der til for at vinde VM?
Mit bud er, at der skal løbes 380-390 km hos kvinderne for at komme på podiet og 400+ hos herrerne. MEN, jeg startede med at skrive, at VM 48 timer stadig er lidt elitært, så måske mindre kan gøre det. Og så er der selvfølgelig også muligheden for, at jeg kommer til at ligne en komplet idiot (Og så gør jeg gerne det), fordi der kræves mere.
Skal du følge med?
Der er lagt op til en pæn travl weekend for mit vedkommende, så det bliver kun momentvis at jeg vil følge deltagerne (men jeg vil have tanke på dem).
Jeg blev den anden dag spurgt til, om jeg stadig løb. Det fik mig til at tænke over, hvorfor jeg ikke løbe så meget og langt mere og hvilke skader/overbelastninger jeg har oplevet i forbindelse med ultraløb.
Jeg har elsket at være ultraløber. Hvorfor? Fordi ultraløb er en udfordrende og givende sport, men det er også en disciplin, der kan medføre skader, især hvis man ikke træner korrekt. Her er nogle af mine erfaringer og råd for at undgå skader og overbelastningsskader i forbindelse med ultraløb.
Forkert træning: Nok den hyppigste årsag til skader. Det er så nemt at starte med at løbe, og man oplever hurtigt fremskridt i sin præstation. Det er også så nemt at skrue op for træningsmængden og intensiteten. Og igen kommer der mange gange en hurtig respons. You have become invincible!
Pludselig har man næsten samme træningsmængde som en professionel atlet, men man har også familie, hus, have, fuldtidsjob… Du tilføjer bare selv dine ting.
Når jeg kigger tilbage på mine træningspas, så var der for meget skidt og for lidt kvalitet. Mange af mine pas foregik i et relativt højt tempo (skulle jo føle, at jeg lavede noget). I dag vil jeg fokusere på en mere polariseret træning. Langt og langsomt samt kort og meget hurtigt. Af skade bliver man skadet (og på sigt lidt klogere).
Manglende hvile / restitution: Med stor træningsmængde og i øvrigt en hverdag der skal passes og plejes, så er det nemt at nappe lidt tid af den inaktive tid – søvnen. Vi kan jo sove, når vi bliver gamle!
Set i bakspejlet, så brugte jeg for lidt tid på at restituere. Både mellem mine træningspas, men har helt sikkert også fået sovet for lidt. I dag ved jeg, at vi/jeg har bedre af 7,5 times søvn end at nøjes med omkring 6 timer.
Overbelastning: Overbelastningsskader opstår, når kroppen udsættes for mere belastning, end den kan klare. Og det er jo ikke fordi, at kroppen ikke fortæller dig det undervejs, men lytter du til den?
Jeg overhørte selv ubevidst/bevidst signaler om at slå op i banen og give kroppen lidt ro og en anden tilgang til træning. I mit skadesmæssige skæbneår var jeg både tilmeldt VM 24 timers og det 246 km lange Spartathlon. To store drømme lå lige foran mine fødder. To starter (med dobbeltsidet betændte achillessener) blev til to løb uden genførelse. Og efterfølgende en periode på to år, hvor jeg ikke løb overhovedet.
Jeg havde smerter om morgen på vej ud af sengen. Jeg havde smerter de første 2-3 km af min træning. Jeg havde smerter, når varmen fra træningen fortog sig. Jeg ignorerede det bare – det var blevet hverdag til den dag kroppen sagde fuldt stop!
I dag døjer jeg fortsat med eftervirkningerne fra den gang. Det er OK, og jeg skal ikke klage, jeg kan stadig så meget 🙂
Mine gode råd: Skal man lytte til råd fra en, som åbenbart ikke selv kunne finde ud af det? Det vil jeg være op til dig at afgøre. Jeg vil ikke påstå, at jeg har den hellig gral stående, men jeg har dog lidt erfaring.
Lyt til din krop: Når signalerne er tydelige, så ignorerer dem ikke. Når du er ærlig, så kan du godt mærke forskel på, om det er uro/ømhed eller om noget gør ondt (det skal det ikke). Er du i tvivl, så spørg dem du bor sammen med, overbelastninger afslører sig ofte også i dine sociale kompetencer.
Få din søvn: Hvor meget din krop kan absorbere af træning er individuelt (sammenlig dig ikke med andre – du kender ikke deres øvrige belastning i hverdagen). Anbefalet søvn er mellem 7 til 9 timers søvn (men det ved du også godt).
Teknik og styrke: Kigger jeg tilbage på min løbestil, så var der meget at forbedre. Få nogen med forstand til at checke din stil ud. Styrketræning kan i det lange løb være understøttende for din teknik og præstation. I dag ville jeg bruge mere tid på løbespecifikt styrketræning.
Hvis du er nået hertil, så tak for at læse med. Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget. Jeg hører gerne, hvad dine oplevelser/erfaringer er.
En helt ny bog af Anne Marie Geisler Andersen – en bog om ultraløb. En af de største danske kvindelige ultraløbere.
Jeg glæder mig sindsygt til at læse og genopleve nogle af de fantastiske løb, som Anne Marie har løbet gennem mere end 10 år. Bl.a med flere danske rekorder.
Jeg var på sidelinjen tilbage i 2010, hvor Anne Marie brød lydmuren (200 km) ved DM på Bornholm. Talenten var åbenlyst.
Anne Marie løb længst af alle kvinder, men blev ikke dansk mester, da hun ikke var medlem af en DAF-klub (sådan var reglerne den gang). Siden da så Anne Marie sig ikke tilbage.
Jeg fik gennem årene den ære at støtte Anne Marie i nogle af de fantastiske præstationer. Den største støtte har dog været Anne Maries mand Morten. Takker for det bånd jeg har knyttet til dem.
Som sagt, så glæder jeg mig til at læse Anne Maries skildringer. Jeg kommer ikke til at lave en anmeldelse af bogen. Der er jeg for biased.
Men KØB den og LÆS den. Den er helt sikker eminent 😉
Normalt så har jeg et helt klart billede af, hvad det kommende års fysiske udfordringer bliver, når jeg runder årsskiftet. Det har jeg IKKE i år, og det er ikke sikkert, at der kommer nogen.
Selvfølgelig fortsætter jeg med at motionere (skal jo være i stand til at klare mit stillesiddende arbejde), men min tid kommer i større grad til at blive brugt på familien og praktiske gøremål på matriklen. Ingen alvorlig årsag til det, tværtimod.
At der ikke kommer (store) udfordringer på programmet har jeg truffet beslutning for flere måneder siden. At jeg så skriver om det nu skyldes en tilfældighed. Da postkassen blev tømt en sidste gang inden Nytårsaften lå der en medalje til mig. Det satte lige gang i en tanke om at prioritere i livet.
Jeg går ikke så meget op i medaljer, men det er alligevel en dejlig reminder på et aktivt cykelår i ’23. Medaljen er et bevis på, at jeg fik kørt 200, 300, 400 og 600 km som kvalifikation til Paris-Brest-Paris på godt 1200 km.
Der bliver ikke helt stille her på kanalen og jeg håber, at du bliver hængende. Din support betyder meget.
I morgen (fredag) går startskuddet til VM i 24 timers løb, og Danmark stiller selvfølgelig med et hold i Taipei for at konkurrere mod verdens bedste ultraløbere.
Per Brølling (tidligere landsholdsløber på 24H) har allerede lavet en post om de danske deltagere og de forventninger, som man kan have til det danske hold.
Jeg er meget enig i Pers betragtninger om holdet, så jeg skal udelade at komme med en præsentation selv.
Herreholdet:
Danmarks herrehold er sammensat af erfarne og talentfulde løbere, der alle har markeret sig på den internationale scene. Jeg tror ikke, at vi kommer til at se enkelt præstationer helt i top, men har en forventning om, at holdet kan levere en solid holdpræstation. I min verden er det en placering mellem placering 9 og 12.
Kvindeholdet:
Danmarks kvindehold består også af erfarne og nye ansigter, der har potentiale til at overraske.
Stine Rex har potentiale til en topplacering (tidligere 2er ved EM og 5er ved VM), men det kræver hendes absolut bedste præstation – og at hun er restitueret efter årets store indsatser.
Bouchra Eriksen debuterer på 24 timers hold (og distancen). Jeg har store forventninger, og kan Bouchra finde rytmen i over et helt døgn, så kan det blive stort.
Som hold tænker jeg, at kvinderne kan levere på samme eller måske endda højere niveau end herrerne.
Forventninger og udfordringer:
Udfordringen ligger i at præstere på dagen og håndtere den intense konkurrence fra løbere som Sorokin, Piotrowski, Penalba og Zisimopoulos.
Camille Herron og Patrycja Bereznowska er naturligvis storfavoritter, men som vi ved i ultraløb, er alt muligt.
Jeg krydser fingrer for alle de danske løbere.
Følg med i præstationer:
Der er flere muligheder for at følge med i mesterskabet:
Dette års Spartathlon, der blev afholdt denne weekend, bød på to nye rekorder. Den græske ultraløber Fotis Zisimopoulos vandt løbet for mænd med en tid på 19 timer, 55 minutter og 9 sekunder. Landsmanden Yiannis Kouros havde den tidligere rekord på 20 timer 25 minutter (og rekorden har nærmest været mytisk). Det var Zisimopoulos tredje sejr i træk, så ikke helt tilfældigt, at han nu har den hurtigste tid nogensinde i løbet.
Og stærkt løbet af norske Simen Holvik, som gennemfører i 22 timer 17 minutter 23 sekunder.
For kvinderne var det den amerikanske superløber Camille Herron, der satte ny rekord. Hun gennemførte løbet på 22 timer, 35 minutter og 31 sekunder. Camilla Herron løb utrolig disciplineret og lod sig ikke rive med af det meget høje udgangstempo (som også tog pusten fra nogle), og bevægende sig stille og roligt op gennem feltet, for så at sætte alt på plads i den sidste del af løbet. En lille rekordforbedring på godt to timer!
Men også de to finske løbere hhv. Noora Honkala og Satu Lipiâinen løb hurtigere end den tidligere rekord.
Vores egen Stine Rex havde ikke de størst forventninger til løbet og måske sad sidste måneds 72 timers løb (og verdensrekord) stadig lidt i benene? Lige meget hvad, så løb Stine ind på en fantastisk femte plads og understreger sin verdensklasse.
De to nye rekorder er et bevis på det høje niveau, der er i Spartathlon. Løbet er et af de mest udfordrende ultraløb i verden, og det er kun de allerbedste løbere, der er i stand til at gennemføre det.
På nuværende tidspunkt (13:30 lørdag) er hverken Diana Kämpe eller Lukas Hohwü kommet i mål. Der er stadig et par timer at løbe i, så krydset fingrer herfra.
Spartathlon er et historisk ultraløb, der genskaber fodsporene af Pheidippides, en athensk soldat, der i 490 f.Kr. blev sendt til Sparta for at søge hjælp i krigen mellem grækerne og perserne. Ifølge den antikke græske historiker Herodotus ankom Pheidippides til Sparta dagen efter hans afgang fra Athen.
Spartathlon finder sted hvert år i september i Grækenland. Det er et af de mest vanskelige ultraløb i verden på grund af sin unikke historie og baggrund. Vejret er aldrig helt til at regne med, og har gennem årene krævet sine ofre, når løbere er startet ud +30 grader for så at blive fanget i styrtregn i bjergne.
Løbet starter i Athen og slutter i Sparta, en distance på 246 km. Løberne skal klare 75 kontrolpunkter med tidsgrænser undervejs og nå målet inden for 36 timer.
Spartathlon har været afholdt siden 1983, da en britisk militærhistoriker ved navn John Foden organiserede en ekspedition for at teste Pheidippides’ bedrift. Den første officielle Spartathlon blev afholdt i 1984 med 45 deltagere fra fem lande. Siden da er løbet blevet mere og mere populært og har tiltrukket nogle af de bedste ultraløbere i verden. I morgen starter ultraløbere fra omkring 50 nationer.
Danske løbere
Tre danske løbere stiller til start. Lukas Marmer Weiss Hohwü, som jeg ikke kender så meget til. Ved han har løbet længere bjergløb, så spændende at se, hvad han kan gøre ved de græske veje – eller omvendt. Diana Kämpe har – som jeg husker det – løbet og gennemført Spartathlon tre gange før. Ikke så meget man har set til Dianas resultater de seneste år. Og endelig Stine Rex, som for en måned siden satte verdensrekord på hhv. 300 km, 500 km og 72 timers ultraløb. Er Stine godt restitueret, så er hun selvsagt blandt favoritterne.
Jeg har ikke nærlæst deltagerlisten, så jeg giver ikke mit bud på favoritfeltet i denne omgang. Det kan være, at jeg kloger mig, når løberne nærmer sig målstregen i Sparta.
Kommentarer