Kategori: Ultralokal (Side 11 af 13)

Så oprandt dagen, hvor jeg skal til operation på Kysthospitalet i Skodsborg. Kort før jul blev det afgjort, at jeg skulle gennemgå en kikkertoperation i mit højre knæ. Jeg har glædet mig til at få sat en eller form for punktum i dette skadeforløb.

Afsted gik det i morges med indlagt tidsmargen, så der var tid til at hænge i en bilkø. Heldigvis blev “fruen” og jeg ikke fanget i nogen form for forhindringer. Man gider det bare ikke sådan en dag!

På Kysthospitalet melder jeg min ankomst – og bliver vel modtaget 🙂 Efter 10 minutters tid opstår der lidt forvirring. Jeg har et brev med en operationstid kl. 10.30 – i deres kalender står jeg til kl. 12.00. Et brev med den nye operationstid er afsendt kort før julen og er ikke kommet frem til mig. Det er hvad, der kan ske. Det værste er, at min frokost er rykket mindst 1,5 time 😉 Tænk, hvis jeg i stedet var blevet rykket til kl. 9.00! Min kære chauffør var nu ganske tilfreds med ventetiden. Det gav hende lidt længere tid til at læse i 🙂

Ind til tiden (den nye) og et stik i armen. Vi er i gang! Dropslangen bliver lagt, og der er fri adgang til at få min krop sløvet i første fase. Efterfølgende får jeg en såkaldt spinalbedøvelse i ryggen/lænden, hvilket betyder, at kun benene bliver bedøvet. Fordelen er helt klart, at jeg kan følge med i hele operationen. Imponerende billeder! Men en underlig fornemmelse at være lam fra mellemgulvet og ned. Man håber bare, at det hele kommer til at fungere normalt igen 😉

Tidligere skanning viste, at der var skader på menisk og brusk. Det kunne artroskopien desværre bekræfte. Så i gang med oprydningen. Et stykke menisk uden fast plads bliver trukket ud (Ser stort ud på skærmen) og et stykke brusk får høvlet kanten. Og wupti, så står ortopæden og presser vand ud af knæet. Operationen er slut og hullerne bliver syet til.

Operationen gik planmæssigt. I starten af operationen følte jeg mig som en Formel-1-bil, som fik benzin på og var klar til at få skiftet hjul. Diverse slanger henover hovedet – præcise meldinger – alt sammen i et hurtigt og roligt tempo. Stor tak til samtlige læger, sygeplejesker og administrative medarbejdere, som tog del i denne for dem lille og ukompliceret operation. Det var en god oplevelse!

Om operationen gik godt? Det må den kommende tid vise. Jeg har selv en stor indflydelse på resultatet. I første omgang skal jeg gøre ingenting, men det kan også blive svært nok (glad for, at jeg gav den fuld gas til KettleCross i går). Efterfølgende kommer der en lang genoptræningsperiode. Mere om det senere.

Nu skal der en gang is på knæet inden sengetid.

Godt Nytår til alle. Det nye år er startet med forårsagtigt vejr. En skam, at man ikke selv kan nyde det gode vejr i et par løbesko.

I morgen tager jeg turen til Skodsborg for at få en kikkertoperation i højre knæ. Menisken har drillet mig fra før DM i 24 timer i 2012 – så nu skal der efter 3/4 år sættes et punktum for det skadeforløb. Indgrebet skal gerne gøre, jeg fremover kan slippe af med det sidste ubehag. Hvad prognosen så bliver med hensyn til at opstarte løb igen, det må jeg kigge på efter i morgen. Jeg er selv positiv ift resultatet, men er forberdt på, at genoptræningen kommer til at tage tid.

Nyd det gode vejr

I sommers var jeg første gang på Kysthospitalet i Skodsborg. Den gang kunne det konstateres, at jeg havde en meniskskade samt slid på brusken i mit højre knæ. Det blev den gang aftalt, at skaden skulle have mulighed for at hele op af sig selv, eller i hvert tilfælde så meget som muligt.

I november blev det så aftalt, at jeg skulle begynde at løbe igen – det har jeg ellers afholdt mig fra siden sommeren. Efter sidste weekends testløb måtte jeg konstatere, at skaden desværre ikke er helet op. Men siden mit første besøg i Skodsborg er der sket meget i positiv retning, så det har på ingen måde været forgæves.

I dag var jeg så til forundersøgelse med henblik på operation. Allerede den 3. januar skal jeg under kniven. Dejligt, at det kan ske så hurtigt, når først beslutningen er truffet.

Operation er på ingen måde helbredelse. Når noget af menisken bliver fjernet bliver der større belastning på den resterende del af menisken. Jeg kan mærke, at jeg kompenserer i de øvrige led, så operation er den bedste løsning nu, hvis jeg ikke skal få følgeskader i ankler og hofte. Det bliver fedt at komme i gang med næste fase. Allerede nu ser jeg frem til genoptræningen – den kommer til at omfattet en masse cykling 🙂 Løb bliver der til gengæld ikke meget af indledningsvis.

Gennem det meste af ugen har min ortopæd på Kysthospitalet i Skodsborg og jeg forsøgt at komme i kontakt med hinanden. Så sker det. Halv seks fredag eftermiddag ringer telefonen så igen og jeg tager den – det er min ortopæd, som lige prøver at fange mig inden weekenden – det er s.. da god stil.

I forbindelse med mit sidste besøg på Kysthospitalet aftalte vi at give min meniskskade en chance for at komme sig uden operation. Da jeg jo ikke skal leve af at løbe, så var det en beslutning, som jeg havde det rigtigt godt med. Nu var det så blevet tid til en status på helingen.

Status er kort, at jeg stadig kan mærke “problemer” i knæet. I dagligdagen betyder det ikke det store – men når jeg dyrker sport, så er der ting som jeg har afholdt mig fra. Eksempelvis har jeg ikke løbet i snart 6 måneder! Hop og spring har jeg også afholdt mig fra (Det er derfor, at jeg har “pjækket” fra burpees til den ugentlige gang KettleCross).

På baggrund af en bedring i min skadesituation, har jeg valgt at se tiden yderligere an i forhold til en evt. operation. Jeg oplever ikke de samme hævelser i knæet som tidligere – noget tyder således på, at der sker en opheling af knæet. Resultatet er, at vi giver knæet yderligere en måned til at komme sig i. Men sker der en udvikling i negativ retning, så er det operation med det samme.

En lille ændring i forhold til de sidste  m a n g e  måneder er, at jeg skal teste knæet ved løb 🙂 🙂 🙂 Konkret betyder det, at jeg starter med at løbe 2-300 meter ifm en gåtur. Er I klar over, hvor fedt den udsigt er? Jeg er godt klar over, at det kan blive en meget kort lykke. Men hvad er det man siger: Hellere næsten ingenting, end slet ikke noget!

Jeg har ikke ingen forventninger om ultraløb-træning (lige med det samme), men en stille og rolig tur i skoven sådan en sen efterårsdag – det gad jeg godt.

Ventetid er lang, men forbereder man sig på den, så er det ikke så slemt 🙂 God weekend.

For en uge siden var jeg på Kysthospitalet for at få foretaget en MR-scanning af mit højre knæ. I dag var der så en tilbagemelding på billederne.

Kort fortalt, så var det en tilbagemelding, som både var positiv og negativ. Man kan konstatere, at der er en skade på den inderst menisk samt en bruskskade på lårknoglen. Det positive er, at skaden (med stor sandsynlighed) kan gå i sig selv. Det negative er, at det tager tid. Foreløbig skal jeg til en kontrol om 5 uger.

Det betyder, at der fortsat ikke er plads til løb eller andre aktiviteter, som belaster knæet. Ærgerligt, at jeg nåede at få lagt fliser. Til gengæld kan jeg cykle ved lav belastning. Da jeg ikke mærker de store problemer i øjeblikket, har jeg stor lyst til at forcere genoptræningen – jeg vil jo gerne i gang igen. Men, jeg holder fast i beskeden fra lægen.

Havde en tid til underundersøgelse på Kysthospitalet Skodsborg i dag. To læger og en fysioterapeut mener, at jeg har skader på min menisk. Nu skulle det undersøges nærmere.

I dag skulle der laves en MR-scanning af mit knæ. Radiografen skulle tage omkring 200 billeder af knæet (Det tager en god time) – det burde give et godt billedet af min skade. Om der så skal opereres efterfølgende er op til ortopædkirurgen. Nu skal jeg bare vente 3 dage, så ringer telefonen.

Når man nu ikke kunne løbe en tur i det Nordsjællandske, blev eftermiddagen blev resten af eftermiddagen brugt på dejlige Louisiana. Jeg ved ikke meget om kunst, men jeg bliver altså glad i skallen af at besøge dette sted.