endurance & passion

Kategori: Ultralokal (Side 10 af 13)

For hurtigt frem, eller?

Med et venstre knæ som er ømt og hævet også i dag, så suser mine tanker lige godt og vel et år tilbage i tiden. Og her bliver mit skadesforløb op til knæoperationen i højre knæ så lige genopfrisket. Straks frygter man, at endnu et langvarigt skadesforløb står for døren. Lidt paranoid bliver man altså 😉

Når man så læser Posemandens nyeste artikel omkring fejl ved forfods-/fladfodsløb så kan jeg (måske) ånde lettede op. Indtil det modsatte er bevist, så søger jeg trøst i at have forbrudt mig på punkt 1 (For meget for hurtigt) og 4 (Lidt ondt må det vel godt gøre) i fejl ved opstart af fladfodsløb.

Da jeg startede min løbetræning op denne sommer, var det meget stille og roligt. De første mange ture var en kombination af gang og løb og aldrig længere end 2 km. Senere så kunne jeg løbe lidt længere, men træningen blev ikke forceret. Det til trods røg jeg som bekendt ind i en fiberskade. Da det var muligt, begyndte jeg igen stille og roligt at løbe (samme princip som i sommers) – hele tiden bevidst om, ikke at gå for hurtigt frem. Det har så holdt til denne uge, for jeg erkender, at citronen måske er blevet presset vel meget ved at løbe i bakkerne både lørdag og søndag. Men nu der stod altså nogle kolleger og ventede 😉 Fejl nr. 1.

I går morges kan jeg jo sagtens mærke, at knæet er lidt ømt. Men der er en stille og rolig tur i bakkernei vente, så går jo nok. Fejl nr. 2. Jeg vil ikke sige, at der blev løbet hårdt til, men der var da lige lidt kamp på et par af bakkerne (sønnike kom susende bagfra). Da først knæet bliver koldt, så er jeg godt klar over, at søndag formiddag skulle være brugt på en avis i stedet. Lyt nu til kroppens signaler!

Nu bliver der holdt løbefri et par mindst et par dage. Og næste gang jeg er i løbeskoene, så laver jeg ikke fejl nr. 1 og 4.

Så tak til Posemanden for dagens rap over fingrene.

 

Så er der blevet shoppet lidt

Der har ikke været slidt så meget på løbeskoene, så det retfærdiggøre indkøb af nye flade sko. Så kigger man da bare i andre retninger for at finde udstyr, man ikke kan leve uden.

Der er lige sendt en ordre afsted på et par kettlebells og lidt andet godt til brug ved min alternative træning. For mig er en kettlebell et optimalt træningsudstyr. Den kan bruges på rigtig mange måder, og så er kettlebell’en ikke til at slide op. Det er da value for money!

Jeg plejer at handle hos PerformBetter.dk, da de har et godt bredt sortiment – der er noget for enhver smag og pris. Kan anbefales.

Ved det seneste DM i Grenaa var det tydeligt, at alt for mange løbere har en core, som er for svag. Konsekvensen er, at kroppen synker sammen og giver et meget anstrengt løb = unødig brug af kræfter. Det er min overbevisning, at de fleste kan have glæde af styrketræning ved siden af løbetræningen. Der skal ikke så meget til 😉

 

Det er det vi kan li’

Sikken en masser dejlige beretninger og opdateringer man kan læse fra weekendens to danske ultraløb. Om det var 100 miles på Mors eller hamsterhjulet i Grenaa – begge steder har været rammer for gode løbeoplevelser.

Et fælles tema for mange af weekendens oplevelser er, at det var hårdt, men fedt. Et tema, som jeg vendte med den svenske ultralegende Rune Larsson (crew for Maria Jansson) under de 24 timer i Grenaa. Rune havde dette billede på det: Man kan have en drøm om at bestige Mount Everest. Forestil dig så en god bred marmortrappe med gyldent gelænder, som fører op til toppen; undervejs er derdejlige varme spas. Problemet er bare, at udsigten ikke den samme, når du når toppen.

MtEverest

Ultraløb skal være hårdt – det skal ikke være nemt at nå sit mål (så ville alle jo gøre det). Ultraløb skaber frustration, smerte og nederlag. Men ultraløb skaber også motivation, glæde og stolthed. Og ikke mindst fællesskab – selv på tværs af asfalt og trail 😉

Vi fascineres af ultraløb. Jeg glæder mig til flere beretninger – lad os mødes til nogle flere ultraløb.

 

Kalenderen hungrer…

Det er utroligt, hvad en halvdårlig gå-/løbetur i torsdags kan gøre. Straks man begynder at bevæge sig i noget man kunne kalde løb, så hungrer kalenderen efter et løb eller to.

Det er længe siden, at jeg har trænet mod et “ræs”. Men efter et par dage i tænkeboksen, så har jeg nu planer om at løbe Garmin Winter Trail i november, december og januar (Se nu at få åbnet for tilmelding 😉 ). Så er der god tid til at komme i form, så den korte distance på 6 km kan klares. Det skal blive så godt at komme ud og hygge sig lidt igen.

 

 

 

Den gik ikke

På løbeturen i fredags oplevede jeg et smæld i venstre læg efter kun 1,5 km. Med 45 minutters styrketræning som opvarmning, så var benene ikke kolde! Men der var ingen tvivl; den fiberskade skulle jeg ikke løbe videre på. Super ærgerligt – synes faktisk det er gået fremad med mit løb igennem de sidste par uger. Jeg har været meget opmærksom på ikke at forcere træningen og har været meget obs på reaktioner i benene, men der er ingen garantier.

Efter fire døgns hvile mente jeg, at det var tid til at teste skaden af. Tog en opvarmningstur på cyklen i en time, herefter var der dømt løb/gang ned til en aftendukkert. Allerede efter få hundrede meter var testen dog klar: Der skal ikke løbes på den skade! Men en gåtur tager man ikke skade af, og vandet var pragtfuldt.

Mon ikke planen er, at der holdes løbefri resten af ugen. Så må jeg se hvordan helingen er sidst på ugen.

 

Stille og roligt i gang

Det er nu tre uger siden, at jeg stille og roligt startede mit løb op igen. Når løbeskoene har ligget stille i ¾ år, så er det fedt J Turene har været på mellem 2 og 4 km – passer lige med, at man skulle ned og have en dukkert. Og de kommer ikke til at blive meget længere i den kommende tid. Fokus er lige nu på løbestilen. 

De første ture var en kombination af gang og løb og jeg var lidt spændt på, hvordan knæet ville reagere. Begyndte det at hæve, eller hvad? Der har heldigvis ikke været reaktioner i knæet, så jeg er fortrøstningsfuld. Om jeg kommer til at løbe ultraløb igen, det må tiden vise. I første omgang så handler det bare om at nyde at løbet.

I min skadesperiode har jeg holdt mig i gang med funktionel træning (bl.a brug af kettlebells og MobileFit). Det kan anbefales, og så er det faktisk sjov træning. Desuden er jeg netop startet op på yoga igen. Det trænger kroppen vist også til 😉 Jeg er ret sikker på, at en større kropsstyrke og en større fleksibilitet kan blive en gevinst for mig, når jeg nu “kæmper” mig tilbage som (ultra)løber.

På legepladsen…

…med en legekammerat og mit legetøj.

Hvilken dejlig morgen! Rimfrost på bilen, og solen havde allerede godt fat og vinden havde ikke fået kraft endnu.

Jeg fik lokket Lisanne med til en gang funktionel træning på den lokale legeplads. Jeg ville gerne introducere hende for Mobile Kit – en sjov måde at træne styrketræning på. Jeg oplever, at det er en yderst effektiv måde at træne alle kroppens muskler – og så er der trinløs belastning, så alle kan være med uanset niveau. Til pauserne havde jeg taget et par kettlebells med – kan jo lige så godt lave lidt afslappende swings o.lign. 🙂

Mobile Kit

og når man så kørte forbi bageren alligevel, så røg der et par thebirkes med hjem til kaffen. Fed start på dagen.

Ud i det…

…grønne vil jeg gerne have sagt! Men trods det flotte forårsvejr, så er det nok lige tidligt nok. Men ud i det dejlige vejr skal man da!

Raceren blev støvet af og hjulene pumpet i går. Så efter morgenens havbad, så skulle cyklen så luftes i dag. I godt selskab blev det til en tur på 48 km. Udemærket sæsondebut med muligheder for forbedringer. Kunne da godt mærke, at det ikke er cardio-træningen, som har ligget øverst på genoptræningsplanen i den seneste tid. Så selvom bjergene var stejle og meget lange i i dag, så er det bare så mange gange federe at træne udendørs.

God søndag

Den var tæt på…

Kørte med det offentlige hjem fra arbejde i dag, hvilket betyder et par kilometer til fods. Pragtfuld vejr – pragtfuld aften. Mon ikke foråret er på vej?

Er det forår nu?I raskt tempo blev turen hjem nydt i fulde drag. Måtte dog trække vejret ekstra dybt et par gange, da benene  var lige ved at slå over i løb. F*** det var svært ikke at bare at følge lysten til at løbe resten af vejen hjem.

Så lad os få noget slud og regn – så er det noget nemmere ikke at lade sig drage.

 

Alternativ træning

Det er forår (igen) og shoppinggenet vækkes – tid til at se på nyt legetøj! Mange af jer har allerede investeret i de nyeste versioner af løbesko og lignende gear man simpelthen ikke kan leve uden.

Jeg har rigeligt med næsten ubrugte løbesko stående – og udsigten til at de bliver slidt op ligger noget ud i fremtiden. Skoproducenter skal ikke forvente at se noget til mine penge i denne omgang. Men man er vel stadig i købs-mode 🙂

Gennem min skadeperiode har jeg brugt nogen tid på at træne funktionelt – det har bl.a. betydet at jeg har fået en stærkere core-muskulatur. Sikker på, at det bliver en gevinst, når løberiet genoptages.

Men den funktionelle træning har også betydet, at jeg blev nødt til at investere i tre kettlebells (8-16-24 kg). Bliver nok snart nødt til at købe en mere på 32 kg. Man kan mene, at kiloprisen er i den tunge ende, når man køber kettlebells, men her gælder der også mængderabat. Til gengæld er de ikke til at slide op, så der er ingen undskyldning for ikke at træne – og hele familien har glæde af dem.

For ikke at pådrage sig skader, så kan det være en rigtig god idé at møde op på en fitnesshold, hvor de bruger kettlebells som en del af træningen. Jeg har selv haft stor glæde af at følge et KettleCross-hold i FitnessWorld, men ellers smut forbi et CrossFit-center – her er det en fast del af træningsudstyret.

Mit surrogat til et par nye løbesko bliver i denne omgang et MobileKit. Sættet består kort fortalt af to rebstiger, hvor det er muligt at lave mange forskellige funktionelle øvelser. Og så kan man tage hele “fitnesscentret” med ud i naturen i bunden af en lille rygsæk – super, hvis man alligevel er ude at løbe.

 

 

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 ultrarun.dk

Tema af Anders NorenOp ↑